Skyggebørn; at være søskende til et barn med diagnose
Skyggebørn er betegnelsen for børn, der lever i skyggen af en søskende, der er syg eller på anden måde ‘fylder’ i familien. Disse børn bliver ofte, ufrivilligt fra forældrenes side, overset i familien. Desuden er disse børn mestre i at tilsidesætte egne behov fordi de ønsker at hjælpe til derhjemme og ikke belaste forældrene yderligere.
Hvad er normalt i en familie?
At vokse op i en familie, hvor en bror eller søster har en diagnose indenfor autismespektret, giver nogle anderledes familiemønstre og opvækstbetingelser for en søskende. I nogle familier er hverdagen præget af konflikter mellem forældrene og/eller det barn, der er diagnosticeret og det ofte høje angstniveau smitter af på det raske barn. Normaliteten kan skride, og det kan for både forældre og børn være svært at vurdere, hvad der egentlig er for meget og for lidt. Er det fx normalt, at man ikke kan høre musik eller er det et rimeligt hensyn til hinanden at tage, når det diagnosticerede barn reagerer på høje lyde? Nogle skyggebørn har altid en ”føler ude” og bliver oversensitive og bekymrede; hvornår er der en krise under opsejling og hvordan kan den undgås?
Skyggebørn tager ofte for meget ansvar på sig
Især piger viser tidlig modenhed, hvor de meget tidligt påtager sig, og ofte bliver pålagt, et stort ansvar, som ikke er alderssvarende. Børnene vil ofte meget gerne hjælpe og aflaste forældrene og kan således komme til at bære en alt for stor byrde – både mentalt og praktisk. Dette bliver hurtigt en ond spiral, da de voksne omkring dem ofte taler dette frem som en positiv kompetence, og børnene skaber derfor meget identitet omkring den rolle. Det at tilpasse sig og vise overskud bliver en overlevelsesstrategi, som børnene også bruger i skole, fritidstilbud m.m.
Skyggebørn skal øves i at tænke på dem selv
Det er vigtigt, at både forældre og andre voksne om barnet, som fx lærere og pædagoger, ikke konstant taler den øgede modenhed og hjælpsomhed frem som udelukkende positivt. Hvor man normalt vil opfordre børn til at hjælpe hinanden og tage hensyn, kan det med skyggebørn forholde sig anderledes. Her kan man skulle øve dem i at tænke på sig selv; ‘Nu handler det om dig, hvad kunne DU tænke dig?’.
Kopi af uhensigtsmæssig adfærd
Nogle skyggebørn reagerer med somatiske symptomer som f.eks. ondt i maven, ondt i hovedet eller søvnproblemer. Reaktionerne kan være psykosomatisk og derfor være svære at definere for de voksne omkring barnet. Andre børn kan bruge fysiske symptomer til at søge opmærksomhed. I familier, hvor der er sygdom eller handicap, vil dét, at have det dårligt, være en måde, hvor man bliver set. Børn kan opfatte den øgede opmærksomhed på den søskende, der har en udfordring, som positivt og drage den konklusion, at dét at have det dårligt er lig med opmærksomhed. Atter andre skyggebørn kopierer adfærd og symptomer hos den søskende, der eksempelvis har tvangshandlinger eller selvskadende adfærd. Det at efterligne og spejle sig i hinanden som søskende er ikke underligt; det er det, alle søskende gør. Vigtigt er det her, at forældrene taler de positive ting frem, så det er dem, der er fokus på i forhold til søskende relationen. Hvis eksempelvis det barn, der har autismeforstyrrelser har voldsom angst og reagerer med at isolere sig, kan man som forældre overfor den ‘raske’ søskende påpege, at det er rigtig godt at passe på sig selv og blive skærmet, når der er behov for det, og at den ‘raske’ søskende kender det fra sin ridning, hvor han/hun finder energi og dermed passer på sig selv. Med andre ord kan man som forældre gå ind og oversætte en given uhensigtsmæssig adfærd til at have en positiv vinkel i et andet set up.
Skyldfølelse og følelsesmæssige reaktioner
Nogle børn har ‘forbudte’ tanker. Det kan fx være at ønske, at den søskende, der har en diagnose aldrig var blevet født eller forsvandt. Det kan være tanker om, at det ville være lettere, at forældrene blev skilt og ‘så kan jeg bo hos mor, og min søster bo hos far’. Disse tanker er helt naturlige, men omgærdet af tabu. Undersøgelser af familier, hvor der er en søskende til et barn med en diagnose eller en sygdom viser, at søskende sjældent udtrykker negative følelser omkring den syge/diagnosticerede søskende, og at de ofte undertrykker deres følelser.
Skyld- og skamfølelser kan resultere i ensomhed og depression, hvis børnene ikke har nogen at betro sig til.
En af de følelsesmæssige reaktioner, man kan se hos børnene, er angst. Angst for at søskende får det dårligere, eller at forældrene bliver skilt pga. belastningen i familien. Vrede og jalousi over, at det andet barn får al opmærksomheden, og at forældrene ikke har tid, er ligeledes en ofte forekommende følelse. I undersøgelser af familier med alvorlig belastning ift. syge børn viste det sig, at en stor del af søskendebørnene led af PTS (Post traumatisk stress). Det understreger vigtigheden af, at søskendebørnene bliver set, hørt og anerkendt i den udfordring, de selv står i i familien.
Hjælp i netværk eller hos kommunen
Hvis det er muligt, kan det være en god ide at trække på netværket. Måske kan nogle i familien tage sig særligt at skyggebarnet og give det et frirum eller endnu bedre tage sig af den søskende, der er udfordret og på den måde lade forældrene have alenetid og give opmærksomhed på søskendebarnet. Flere kommuner tilbyder aflastningsfamilier nogle timer eller en weekend om måneden til netop dette formål. Det er jeres sagsbehandler, du skal tale med dette om.
Proffesionel hjælp til skyggebørn
Der er ved at blive øget fokus på de konsekvenser, det har, at være skyggebarn. Som med sorggrupper viser erfaringen, at det at have nogle at dele med og spejle sig i er positivt for børn. Det vil sige, at grupper med andre søskende, der har samme familiemønster, kan hjælpe. Du kan hente mere hjælp i foreningen Skyggebørn. På AtoB agerer vi sparring til hele familien til vores elever. Vi tilbyder i de relevante tilfælde forløb til søskende, og vi har desuden faste forældremøder og sparring og hjælper de individuelle forældre med copingstrategier til at fordre et familieliv i balance.