Skyggebørn er betegnelsen for børn, der lever i skyggen af en søskende, der er syg eller på anden måde ‘fylder’ i familien. Disse børn bliver ofte, ufrivilligt fra forældrenes side, overset i familien. Desuden er disse børn mestre i at tilsidesætte egne behov fordi de ønsker at hjælpe til derhjemme og ikke belaste forældrene yderligere.
Skyggebørn tager ofte for meget ansvar på sig
Især piger viser tidlig modenhed, hvor de meget tidligt påtager sig, og ofte bliver pålagt, et stort ansvar, som ikke er alderssvarende. Børnene vil ofte meget gerne hjælpe og aflaste forældrene og kan således komme til at bære en alt for stor byrde – både mentalt og praktisk. Dette bliver hurtigt en ond spiral, da de voksne omkring dem ofte taler dette frem som en positiv kompetence, og børnene skaber derfor meget identitet omkring den rolle. Det at tilpasse sig og vise overskud bliver en overlevelsesstrategi, som børnene også bruger i skole, fritidstilbud m.m.
Kopi af uhensigtsmøssig adfærd
Nogle skyggebørn reagerer med somatiske symptomer som f.eks. ondt i maven, ondt i hovedet eller søvnproblemer. Reaktionerne kan være psykosomatisk og derfor være svære at definere for de voksne omkring barnet. Andre børn kan bruge fysiske symptomer til at søge opmærksomhed. I familier, hvor der er sygdom eller handicap, vil dét, at have det dårligt, være en måde, hvor man bliver set. Børn kan opfatte den øgede opmærksomhed på den søskende, der har en udfordring, som positivt og drage den konklusion, at dét at have det dårligt er lig med opmærksomhed.
Atter andre skyggebørn kopierer adfærd og symptomer hos den søskende, der eksempelvis har tvangshandlinger eller selvskadende adfærd. Det at efterligne og spejle sig i hinanden som søskende er ikke underligt; det er det, alle søskende gør. Vigtigt er det her, at forældrene taler de positive ting frem, så det er dem, der er fokus på i forhold til søskende relationen. Hvis eksempelvis det barn, der har autismeforstyrrelser har voldsom angst og reagerer med at isolere sig, kan man som forældre overfor den ‘raske’ søskende påpege, at det er rigtig godt at passe på sig selv og blive skærmet, når der er behov for det, og at den ‘raske’ søskende kender det fra sin ridning, hvor han/hun finder energi og dermed passer på sig selv. Med andre ord kan man som forældre gå ind og oversætte en given uhensigtsmæssig adfærd til at have en positiv vinkel i et andet set up.
Hjælp i netværk eller hos kommunen
Hvis det er muligt, kan det være en god ide at trække på netværket. Måske kan nogle i familien tage sig særligt at skyggebarnet og give det et frirum eller endnu bedre tage sig af den søskende, der er udfordret og på den måde lade forældrene have alenetid og give opmærksomhed på søskendebarnet. Flere kommuner tilbyder aflastningsfamilier nogle timer eller en weekend om måneden til netop dette formål. Det er jeres sagsbehandler, du skal tale med dette om.
Proffesionel hjælp til skyggebørn
Der er ved at blive øget fokus på de konsekvenser, det har, at være skyggebarn. Som med sorggrupper viser erfaringen, at det t have nogle at dele med og spejle sig i er positivt for børn. Det vil sige, at grupper med andre søskende, der har samme familiemønster, kan hjælpe. Du kan hente mere hjælp i foreningen Skyggebørn.
