Indsats i hjemmet for isolerede unge

En individuelt tilrettelagt indsats med formål om, at den unge bryder sin isolation i hjemmet og bliver i stand til at påbegynde en videre udvikling mod så selvstændigt et voksenliv som muligt. 

Mål med indsatsen

• At etablere en bæredygtig og meningsfuld relation til den unge med henblik på den videre indsats
• At den unge indgår i et psykoedukativ forløb med henblik på at opnå hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevner samt håndtering af, og indsigt i, egne diagnoser og udfordringer
• At bryde isolationen i hjemmet og folde meningsgivende aktiviteter/tilbud ud som den unge kan deltage i 
• At den unge bliver i stand til at indgå i, og tåle,  AtoB’s ungemiljø, hvor sociale strategier kan øves og automatiseres
•  At den unge vha. positive erfaringer og øget selvtillid bliver parat til at indgå i en undervisningsramme med henblik på at påbegynde en STU/eller andet mindre indgribende tilbud 
• At identificere faglige huller hos den unge, på baggrund af mange års skolefravær for at identificere en beskæftigelsesrettet indsats
• At støtte forældre/familien og rådgive om hvordan den unge støttes bedst muligt, samtidig med at der bevares (eller etableres) en sund familiedynamik i en udfordret hverdag
• At der brobygges til et miljøskifte til et egnet STU tilbud/eller andet tilbud efter endt afklaringsforløb
• At der evalueres og videregives viden og erfaring til kommunen, mhp. den unges trivsel og videre livsforløb 

Da den unge ikke kan udvikle sig fagligt og indgå i et uddannelsesforløb rettet mod beskæftigelse, før isolationen i hjemmet er brudt, vil det første skridt i indsatsen være at etablere en relation til den unge, hvorfra der kan arbejdes videre med indsatsen om den unge via. psykoedukativt arbejde med den unge, så denne opnår hensigtsmæssige mestringsstrategier og bryder de uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier for at kunne bryde isolationen i hjemmet.
Dette kræver, at den unges nervesystem kommer i balance og den unge stabiliseres ift. sine belastningsreaktioner.
Den unge vil støttes i at opnå en indsigt i egne diagnoser og mønstre, så den unge kan hjælpes til hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevner til at fungere i en hverdag uden for hjemmet. Dertil mål om at opnå mødestabilitet og tåle at blive eksponeret for samvær i et mindre ungemiljø og evt, forberedes på kravene i en undervisningsramme.
AtoB tilbyder ikke hjemmeundervisning i fagfaglige fag, men bruger kontakten i hjemmet som en del af den psykoedukative indsats, der skal hjælpe den unge til at bryde ud af sin isolation og rykke grænserne for, hvad den unge kan tåle.

Indhold i forløbet:

Etablere en tryg relation mellem den unge og primær medarbejder fra AtoB 

Besøg i hjemmet vil ofte foregå på en trappetrinsmodel, hvor der til start etableres kontakt og tillid til den unge. Der vil til en start ofte være 2 korte besøg i hjemmet på ugentlig basis. Vi har erfaring med, at den unge bruger eget energi på at møde os, og at den unge ikke skal opleve vores besøg som et krav eller et pres, den unge ikke kan imødekomme. Det er derfor ikke usædvanligt, at vi bygger relationen op omkring korte besøg á fx 30 minutters varighed. Når vi har etableret tillid til den unge, vil besøg og varighed intensiveres.   
Nogle unge kan ikke møde os fysisk. I de tilfælde vil vi møde op i hjemmet, men eksempelvis sidde ude foran døren, fremfor den fysiske kontakt. Vi vælger helt bevidst at møde op hos den unge, også selvom vi ikke ser denne til en start. På den måde får vi ikke etableret, eller opretholdt, systemer, der er baseret på undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd, som eksempelvis at have kontakten til os på afstand via tlf. I stedet arbejder vi med gradvist at udsætte den unge for de frygtede situationer, hvor 1. skridt er, at vi er i nærheden og derfra arbejder psykoedukativt med den unge. Dette er bl.a. at få skabt balance i den unges nervesystem, dæmpet angsten ift. krav og forventninger samt læring om egen tilstand og mestringsstrategier.

Bryde isolationen og begynde proces med at etablere en dagligdag i unge- og læringsmiljøet på AtoB

Efter længere tids isolation vil den unge sandsynligvis ikke være i stand til at tage offentlig transport. For at dette ikke bliver en forhindring for næste trin i læringskurven, bruger vi bil til at hente og bringe.
Ved at vores pædagogisk uddannede personale henter i vores egne biler, mindsker vi den belastningsgrad, den unge udsættes for.
Vi er med vores faglige ekspertise klædt på til at håndtere bl.a. angstproblematikker, sanseforstyrrelser og OCD symptomer. AtoB’s personale er trænet i at se tegnene på, at et angstanfald er på vej samt at imødekomme og/eller afhjælpe OCD adfærd. Vi bruger med andre ord arenaen i bilen til at etablere en bro mellem hjemmet og AtoB.
Turen i bilen bruges til at præparere den unge på dagen, og turen hjem bruges til at evaluere dagen; er der situationer, han skal have talt igennem eller oversat samt måder, hvor vi kan arbejde med psykoedukation og mestringsstrategier, så næste dag bliver lettere. Om det kræver 10 minutter eller 1,5 time at komme ud af døren, har vi tiden til at vente og motivere ham.
Vi arbejder med en tilgang, hvor vi konstant mikroregulerer og møder den unge der, hvor udviklingen kan ske. I praksis kan det fx. betyde, at vi på en given dag vurderer, at han ikke tåler et pres om at møde på AtoB, og at vi eksempelvis i stedet kører en tur, hvor vi via samtale kan lave en strategi med ham om, hvordan han dagen efter kan møde ind. På den måde arbejder vi rundt om hans uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier og selvbeskyttelse og bryder systemerne med at blive hjemme, samtidig med at vi imødekommer, når hans nervesystem er for belastet. 

Indgå i et udviklende ungemiljø på AtoB med eksponering for frygtede situationer

Det vil være målet, at den unge på sigt kan være en del af AtoB’s ungemiljø. I ungemiljøet vil den unge via socialt samspil og samtaler med andre unge trænes i sin mentaliseringsevne og at blive eksponeret for andres selskab.
Den unge vil via psykoedukative samtaler få værktøjer til at mestre sine udfordringer ift. sine symptomer fra diagnoserne og den sociale angst.
Den unge vil, på AtoB, opleve at være en positiv del af et udviklende fællesskab med andre unge og vil via sine egne holdninger og værdisæt kunne bidrage i øjenhøjde med de andre unge. Dette omsættes i AtoB således, at den unge oplever øget selvtillid samt mod på at fortsætte udviklingen i de sociale kontekster og bryde ud af sin sociale angst. Det er desuden nødvendigt for den unge at tåle fællesskaber, så han kan begynde at se ind i fremtidsperspektiver ift. uddannelse og beskæftigelse.

Opøvelse i undervisningsrammer og læringsparathed

Der vil på AtoB være fokus på, at den unge opøver positive erfaringer med en undervisningsramme og tåler den. Den unge vil desuden modtage undervisning i at håndtere egen tilstand på en måde, så den ikke forhindrer ham i at kunne opnå de uddannelsesmæssige kompetencer, som vurderes realistiske og hensigtsmæssige ift. hans fremtid.

Brobygning til relevant STU tilbud

AtoB introducerer den unge for flere trygge relationer til medarbejdere, der kan øve den unge i fortsat at have lyst og mod på, at møde nye voksne i et kommende STU tilbud. AtoB vil, i samarbejde med det øvrige netværk, bidrage til at pege på et relevant STU tilbud, hvor den unge fortsat kan udvikle sig og profitere af både fællesskab og en undervisningsramme med fagfagligt indhold.
Så snart det rette STU tilbud er fundet, vil AtoB påbegynde proces med brobygning og miljøskifte, så den unge sikres et skifte, han profiterer af. I det tilfælde man fra forvaltningens side vurderer, at den unge efter endt § 85 forløb skal opstarte et STU forløb hos AtoB, vil vi kunne tilbyde lignende ovenstående forløb som et STU forløb. .
AtoB har erfaring med at skabe overgange til andre mindre omfattende STU tilbud, når, eller hvis, eleven bliver parat til det. Dermed kan målene med STU’en kvalificeres på baggrund af den unges aktuelle ressourcer og ønsker samt muligheder for fremtiden.

Forældrerådgivning og helhedsindsats om familien

Forældrerådgivning foregår samtalebaseret 1 gang ugentligt eller i den kadence, som forældrene kan overskue. Fokus er på at forældrene får bearbejdet fastlåste familiedynamikker og opnår viden og værktøjer om strategier og værktøjer til brug i familien. 

» AtoB arbejder med kvalitetssikring og forpligter sig i et samarbejde på at levere følgende:

• Månedlig statusrapport med status på ressourcer og kompetencer ift. mål og delmål, den unges progression og indsats i den kommende periode. Statusrapporten sendes hver måned til  koordinerende sagsbehandler
• Registrering af den unges fremmøde og deltagelse i forløbet på AtoB.
  Vi sender registreringen månedsvis koordinerende sagsbehandler i forbindelse med den månedlige statusrapport
• Evaluerende statusrapport, anbefaling og dialog vedr. den unges muligheder på jobmarkedet og/eller videre uddannelsesforløb ved afslutning af forløbet på AtoB

Tovhold på netværket og møder

Atob påtager sig altid ansvaret og opgaven om at agere tovholder og koordinator på møder om den unges udvikling og trivsel. Vi forpligter os til følgende møder under den unges forløb:

• Netværksmøder med den unge, forældre, UU vejleder samt sagsbehandler og eventuelle andre relevante aktører i den unges liv.
  Vi afholder netværksmøder minimum hver 6.måned
• Udslusningsmøder og brobygningsmøder i perioden op til at den unge stopper på AtoB
• Forældresamtaler som helhedsindsats, hvor vi tilbyder sparring ift. forældrenes strategier til at hjælpe den unge bedst muligt samt støtte op om den unges trivsel i familien.
  Vi afholder forældresamtaler med de individuelle forældre minimum 1 gang om måneden
• Møder med andre relevante aktører. Det kan eksempelvis være bosteder eller brobygning til kommende tilbud for den unge