Mange af de unge, som vi møder, har negative erfaringer fra tidligere skoletilbud og mange skiftende fagpersoner. Skoletiden kan have været præget af mobning og skiftende skoletilbud, der ikke har været det rette match ift. målgruppe og faglig tilgang. For mange af de unge, vi møder, er angst og skolefravær samt isolation i hjemmet konsekvensen af mange års belastning og fejlbehandling eller manglende støtte.
Det første skridt i mødet med den unge er derfor at skabe tryghed. Det gør vi via faste primære kontaktpersoner, der møder den unge. Som regel sker den første kontakt i hjemmet, hvor den unge er i sine kendte omgivelser. Ofte starter indsatsen med færre og korte besøg for at trappe op, når den unge har vænnet sig til de primære og strukturen i besøgene.
Stabilitet, stressreducering og tryghed i kontakten er altid et mål i sig selv, inden vi begynder at arbejde med de langsigtede mål. 
Når den unge har vænnet sig til kontakten, vil den unge have automatiseret dele af trinene i kontakten til den primære og bruge færre ressourcer på kontakten til primær. Når vi er nået til det, vil den unge få frigive tkapacitet til at vi arbejder videre med næste skridt i indsatsen.

Når den positive kontakt mellem den unge og den primære er skabt, har den primære adgangen til at arbejde med den unge om at skabe de forandringer, som der er brug for. Det kan fx. være at begynde at forlade hjemmet, transportere sig og begynde at komme på AtoB og blive en del af fællesskabet. Alt det betyder, at den unge bliver udsat for en høj grad af eksponering, som den unge profiterer af. Det er naturligvis vigtigt, at eksponering og det at blive skærmet hele tiden balanceres, så den unge ikke overbelastes, men derimod trænes og støttes i den holdbare udvikling.
Automatisering og stressreducering går hånd i hånd; når stabilitet øges og stressen mindskes, vil det frigive kapaciteten til, at den unge kan arbejde på flere parametre. 
Mestringsstartegierne øves og automatiseres, så den unge bruger færre af sine ressourcer på de aktiviteter, forventninger og rutiner, der foregår i hverdagen på en STU. Strategierne vil med tiden blive automatiseret i en grad, så de også kan erfaringsoverføres til andre arenaer og situationer. Fx det at være sammen med andre unge, hvor den unge vil kunne bruge sine positive erfaringer til eksempelvis fællesskab med unge andre steder. Alt det er en del af et øget funktionsniveau, hvor den unge kan nærme sig det at mestre at være elev på en STU.

Når den unge er klar, kan de samme primære kontaktpersoner følge den unge videre til en STU på AtoB.
Selve STU’en foregår i samme miljø og med de samme medarbejdere og andre unge/elever, som den unge allerede kender. På den måde undgås et ressourcekrævende miljøskifte og et skift af primære. Den unge bevarer dermed stabilitet og funktionsniveau og kan koncentrere sig om at bygge videre på de tilegnede kompetencer og fortsætte sin progression.
Inden start af STU vil den unge og UU-vejleder holde et møde med AtoB, hvor den unges præsenteres for sin forløbsplan og det første års mål sættes.
De unge på AtoB fortæller, at de på AtoB oplever at spejle sig i andre unge og mødes med de samme udfordringer og erfaringer. Det giver dem mulighed for at bidrage til fællesskabet og ad den vej opbygge et positivt selvbillede og tro på egne muligheder. Med denne udvikling kan vi arbejde med at rykke grænserne for eksempelvis at indgå i en sociale ramme og elementer af undervisning rettet mod et selvstændigt voksenliv og evt. fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse.

Hvis den rette STU for den unge er et andet sted end AtoB, brobygges der til denne STU i den afsluttende fase af Parat til STU.