Myth Buster: Unge med autisme er kræsne

Er unge med autisme kræsne? Eller har de bare andre spisevaner? Få en god forklaring på hvorfor mad og måltider er noget særligt for unge med autisme

Myth Buster: Unge med autisme er kræsne

Unge med autisme kan virke mistroiske overfor nye smagsoplevelser og kan ofte kun spise udvalgte madvarer. Det kan blive forvekslet med at være kræsen, men der er faktisk en vigtig forskel.

Hvis du er kræsen, så kan du ikke lide bestemte former for mad, og det er der ikke nogen særlig grund. Unge med autisme har derimod ofte gode grunde til at foretrække bestemte madvarer frem for andre.

Vi ser nærmere på, hvorfor unge med autisme kan have anderledes spisevaner, eller det der også kaldes et forstyrret spisemønster.

Et måltid er et sansebombardement

For at forstå hvorfor spisevanerne er anderledes for nogle mennesker med autisme, er vi nødt til at se på, hvordan de oplever verden.

Sanseapparatet består af syv forskellige sanser: følesans, muskel-led-sans, balancesans, synssans, høresans, smagssans og lugtesans. Sanserne er ofte forstærket hos mennesker med autisme, og det betyder, at et måltid kan være et sansebombardement uden lige.

Det kan være madens duft og smag, som opleves meget intens, fordi sanseapparatet er hypersensitivt eller overresponsivt. Det betyder, at de oplever nuancer og styrker i dufte og smage kraftigere end gennemsnittet.

Det kan også være lydene i forbindelse med måltidet. Som bestikket, der larmer, når det rammer tallerkenen, eller mad der bliver tygget, som for eksempel rå gulerødder. Madens tekstur, som fx ris eller grød, betyder også noget ift. fornemmelsen af de ti munden.

Det kan alt i alt være en ret overvældende oplevelse, og det medvirker til, at mange unge med autisme nemt bliver udmattet i forbindelse med måltiderne. Sanseapparatet er simpelthen på overarbejde, fordi der er så mange indtryk, der skal fordøjes.

Så hypersensitive sanser kan være en god grund til, at de skærmer sig selv for en voldsom oplevelse ved at holde sig til en lille gruppe af madvarer, som de kender lugten, smagen, lyden og følelsen af.

Gør måltidet til en god oplevelse

For andre knytter udfordringerne sig ikke til selve maden eller spisningen men i stedet til rammerne om måltidet. Det kan fylde så meget, at det påvirker lysten til at spise.

En måde at påvirke lysten til at spise kan være at skabe gode rutiner i forbindelse med måltidet, så måltidet bliver associeret med noget positivt. Det medvirker også til, at måltidet fylder mindre i den unges bevidsthed.

Ligesom med så andet er der ikke et ”one size fit’s all”. For nogen hjælper det at skabe klare rammer og rutiner for måltidet. For andre handler det om ikke at give måltidet opmærksomhed men i stedet gøre det til et frirum.

5 gode råd til at autismevenligt måltid

  • Lav rutiner så måltidet er så forudsigeligt som muligt. Det kan være at spise af de samme tallerkener og bestik hver dag eller have faste pladser ved bordet.
  • Lav stilladser der understøtter det sociale aspekt af måltidet. Aftal for eksempel fem faste spørgsmål som I stiller hinanden, så den unge er forberedt. Det kan være at give dagen i dag point på en skala fra 1-10, eller spørge til dagens bedste oplevelse eller lignende.
  • Brug et timeglas eller lignende visuel støtte, som viser, hvornår måltidet er slut. Så er det nemt at se, hvor lang tid, der er tilbage, og hvornår måltidet slutter.
  • Inddrag den unge i madplanerne for ugen, så det er tydeligt, hvad vi skal have at spise hvornår. Det er også en god mulighed for at styrke den unges ansvar, medbestemmelse og selvstændighed.
  • Sæt måltidet fri. Lad det være valgfrit om den unge spiser med ved bordet eller på sit værelse, foran computeren eller andet. Skab i stedet samvær om noget andet. Det kan være I går en tur sammen med hunden, lægger et puslespil eller drikker en kop the sammen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbrev ud ca. 1 gang hver 2.måned, hvor vi deler nyttig viden og værktøjer om autisme. 
Vi deler nyt til unge, forældre og samarbejdspartnere.

Om AtoB

AtoB er specialiseret i unge med autisme og belastningsreaktioner såsom angst, isolationsproblematikker, skolefravær og anden invaliderende komorbiditet.
Vi tilbyder helhedsorienterede forløb til unge i alderen 16-25 år.