Maskering
Maskering er et udbredt fænomen blandt mennesker med autisme, der har kompetencer til at indgå i neurotypiske arenaer og forventninger her.
Maskering består i sig selv af en kombination af camouflerings- og kompensationsteknikker; bl.a. kontrol af impulser, at optræde som neurotypisk, øve svar på spørgsmål og samtaler, at efterligne andre, ændre sin naturlige opførsel ved f.eks. at undertrykke stimming (bevæge dele eller hele kroppen på repetitiv vis for at berolige sig selv eller udtrykke følelser), ikke at sige det, man egentlig finder naturligt, ændring af de ydre træk, således at man for eksempel vælger tøj, man tænker er tilpas neutralt og lignende. Med andre ord indebærer maskering en undertrykkelse naturlig opførsel og impulser, fordi man har oplevet denne som værende uacceptabelt.
Maskering kræver mange ressourcer og betyder ofte, at autismen ikke identificeres, og at barnet/den unge derfor ikke tilbydes den støtte eller de hensyn, som der er behov for. Dette vil, på sigt, resultere i de massive belastningssymptomer, som vi arbejder med på AtoB. Belastningen fra maskering bliver ofte så invaliderende, at barnet/den unge i stedet for at udvikle sig regredierer og taber færdigheder.