Autisme & belastningsreaktioner

En kompleks profil med brug for en specialiseret indsats

Vores fokus på den helt specifikke målgruppe betyder, at vi har den nødvendige erfaring og viden til at skabe ændringen i den unges liv. AtoB er specialiseret i en specifik målgruppe, hvor de unge har det til fælles, at de er normalt- til højtbegavede og oveni en autisme-diagnose er belastet af massive belastningsreaktioner og traumehistorik. Det medfører forskellige grader af komorbiditet, hvor angst, skolefravær, tvangshandlinger,  isolationsproblematikker samt stærk nedsat kravkapacitet er fællestræk.

Når autismen ikke er blevet forstået

For at det er kommet så vidt, at den unges belastninger blevet invaliderende, har de unge i lang tid præsteret over evne, hvor indre og ydre krav har oversteget den unges ressourcer og kapacitet. Dette med den voldsomme belastning og ofte et autistisk kollaps som konsekvens. Mennesker med autisme tænker og opfatter verden anderledes end det neurotypiske menneske, hvilket betyder, at barnet/den unge har brugt mere kapacitet, end der har været til rådighed, for at forstå, omsætte og indgå i verden. Dette er ofte ikke synligt for omverden pga. maskering, som er en typisk ubevidst coping-strategi for de unge i vores målgruppe. Når dette står på i længere tid, vil det resultere i længerevarende belastning, der fører til komplekse og invaliderende belastningsreaktioner; både fysisk og psykisk. Dertil vil de udfordringer, som autismen fører med sig, fylde mere qua den unges belastningssituation. Den unge vil sandsynligvis stagnere eller regrediere i sin udvikling; dvs. tab af færdigheder og tilbagegang i udviklingen. 

  • Angst og ængstelighed
  • Tvangshandlinger
  • Selvskade
  • Lavt selvværd og ekstrem usikkerhed
  • Passivitet
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende motivation og initiativ
  • Social tilbagetrækning og isolation
  • Skolefravær
  • Ekstrem nedsat kravkapacitet
  • Vanskeligt ved at klare hverdagens almindelige gøremål
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Nedsat energi
  • Ekstrem udmatning
  • Smerter
  • Fordøjelsesproblemer
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændret appetit
  • Opblussen af kroniske sygdomme
  • Øget følsomhed over for sanseindtryk
  • Kollaps og apati
  • Katatoniske tilstande

Kort om autisme; ASF

ICD 11 (WHO’s internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande ) placerer autismespektrumforstyrrelse som en medfødt neuro-udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at autisme er medfødt og altså ikke opstår af fx. omsorgssvigt, som for få år tilbage var en udbredt myte. I dag betegnes autisme som et samlet spektrum (ASF), hvor tidligere underkategorier som fx. Asperger, GUA og infantil autisme ikke længere eksisterer. Autisme påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden, som man interagerer med andre på. Man sanser, forstår og navigerer i verden på en anderledes måde en neurotypiske mennesker. Dette kan have en stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. Mange med autisme har også en anderledes sensorisk profil, hvor hjernen registrerer, bearbejder og forudser sansemæssige indtryk anderledes. Ofte er der en forstærket eller formindsket reaktion på sansestimuli. Dette er ikke altid synligt for omverden, og adfærden forbundet hertil kan misforstås.

Diagnosekriterier for ASF

De 2 kernesymptomområder i autisme er social kommunikation og gensidighed samt begrænset, repetitiv, infleksibel adfærd, interesser og aktiviteter. I en udredning vil man derudover lave en vurdering af bl.a. af den intellektuelle og den sproglige funktion. Mennesker med autisme er ligeså forskellige som alle andre, og vi taler i dag om autisme som et spektrum, hvor autismen kan vise sig på forskellige måder, afhængigt af det enkle menneske. Når du har mødt ét menneske med autisme, har du altså mødt ét menneske med autisme.

Hvor udbredt er autisme?

1,1% af befolkningen i Danmark har officielt en autismediagnose. Der formodes at være en større andel, som er u-diagnosticeret. Der er flere børn og unge med diagnosen, end voksne. Man vokser ikke fra autisme, men der er i dag en større viden om udredning og diagnosernes betydning for adfærden, hvilket er grunden til at flere børn end voksne har diagnosen.

Livet med autisme

Autisme betegnes som “gennemgribende”, hvilket betyder, at alt, hvad den autistiske person siger, tænker og gør, er berørt af autismen. Med de rette strategier er autisme på ingen måde en hindring for et meningsfuldt liv i trivsel. Mange med autisme trives på ordinære arbejdspladser, sociale fællesskaber og i et velfungerende familieliv.

Maskering

Maskering er et udbredt fænomen blandt mennesker med autisme, der har kompetencer til at indgå i neurotypiske arenaer og forventninger her.
Maskering består i sig selv af en kombination af camouflerings- og kompensationsteknikker; bl.a. kontrol af impulser, at optræde som neurotypisk, øve svar på spørgsmål og samtaler, at efterligne andre, ændre sin naturlige opførsel ved f.eks. at undertrykke stimming (bevæge dele eller hele kroppen på repetitiv vis for at berolige sig selv eller udtrykke følelser), ikke at sige det, man egentlig finder naturligt, ændring af de ydre træk, således at man for eksempel vælger tøj, man tænker er tilpas neutralt og lignende. Med andre ord indebærer maskering en undertrykkelse naturlig opførsel og impulser, fordi man har oplevet denne som værende uacceptabelt.
Maskering kræver mange ressourcer og betyder ofte, at autismen ikke identificeres, og at barnet/den unge derfor ikke tilbydes den støtte eller de hensyn, som der er behov for. Dette vil, på sigt, resultere i de massive belastningssymptomer, som vi arbejder med på AtoB. Belastningen fra maskering bliver ofte så invaliderende, at barnet/den unge i stedet for at udvikle sig regredierer og taber færdigheder. 

Sikkerhedsadfærd; når undgåelse bliver en strategi

For de unge i vores målgruppe har manglende forståelse for autismens betydning og dermed manglende støtte til at opøve hensigtsmæssige mestringsstrategier ofte betydet, at de har udviklet en nødvendig sikkerhedsadfærd. Sikkerhedsadfærden er udviklet som selvbeskyttelse imod det, der har belastet den unge. Sikkerhedsadfærd er fx at stoppe med at forlade huset, når de sociale spilleregler har været så vanskelige at indgå i, at det har udviklet sig til social angst – mestringen af den udfordring er blevet at stoppe med at gå i skole og blive derhjemme. Dvs. at strategien er blevet en undgåelsesstrategi, fremfor en mestringsstrategi.
Sikkerhedsadfærd kan fx. også være at stoppe med at spise, fordi sansestimuli fra madens duft, tekstur og smag og lyden af resten af familien, der spiser, har været for voldsom. Måske har forældrene i bedste mening og efter råd og vejledning insisteret på, at barnet/den unge har spist det samme som resten af familien og deltaget i måltidet.
Dette er blot eksempler på sikkerhedsadfærd, der ender i undgåelse, og som er en typisk adfærd hos de unge, vi møder.

Konsekvenser af belastningsreaktioner

I figuren viser vi, hvordan autismen kan munde ud i belastningsreaktioner og hvilke konsekvenser, det kan have.

Faglige huller på trods af god begavelse

Det er vigtigt, at notere sig, at eleverne på STU på trods af at være godt begavede, ofte alligevel har store faglige huller og manglende erfaring med skolegang, qua deres skolefravær. Det samme gør sig gældende ift. det sociale fællesskab og de sociale kompetencer. 
Vi tilpasser derfor undervisning til den enkelte og ofte er det andre ting end det fagfaglige, som STU eleven skal øve sig i at mestre, inden fokus er på fagfagligt indhold. For mange af vores unge gælder det, at selve undervisningsrammen reaktiverer negative erfaringer med tidligere skoleoplevelser, så bare det at holde en blyant eller sidde foran en tavle, kan vække stærkt ubehag og angst.
For elever, hvor en konkret ramme med fagfaglig undervisning giver tryghed, er det naturligvis muligt at starte med det.

En indsats ved AtoB

For unge i vores målgruppe er det altafgørende med en massiv og specialiseret indsats, hvor der arbejdes konkret med den unges diagnoseprofil og reducering af belastningsreaktionerne. Vi arbejder med viden om, hvordan den unge bliver tryg og føler sig i sikkerhed, så den unge bliver stabiliseret og kan profitere af en indsats.

Kontakt os for mere information

Forløb på AtoB

STU

Vores STU er tilrettelagt enten i 1:1 kontekst eller små grupper, afhængig af elevens behov for støtte. Her er mulighed for transport mellem hjemmet og AtoB for at sikre fremmøde og undgå frafald.

Parat til STU

Parat til STU er et forberedende forløb med fokus på at blive parat til at få udbytte af en STU. Forløbet er relevant for unge, der fx lever i isolation eller har brug for at oparbejde øget kapacitet ift. fremmøde og indhold.

Mentor

For unge, der har brug for en mentor til fastholdelse i uddannelse eller arbejde samt støtte til at bo for sig selv, tilbyder vi mentorfunktioner.

Aktiviteter og fællesskab

For unge, der har brug for fællesskab og en hverdag med indhold, er der mulighed for at deltage i aktiviteter, fællesskab og dele af undervisningsforløb. Her indgår støtte og social træning som en del af hverdagen.

Samtale og rådgivning

Få viden og værktøjer til konkret forståelse og forandring. Vi tilbyder individuelle eller gruppeforløb for forældre og unge, som gerne vil forstå sig selv bedre og blive støttet i at skabe forandring.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information, visitation eller aftale om et besøg.