Selektiv mutisme og autisme

På AtoB støder vi ofte på selektiv mutisme som en belastningsreaktion i forbindelse med autisme og komorbiditet.
Selektiv mutisme er en angstlidelse, som der endnu ikke findes meget viden om, ligesom det heller ikke kortlagt, hvor udbredt selektiv mutisme er. 

Når tavsheden ikke er frivillig

Det er  vigtigt at forstå og anerkende, at mennesker med selektiv mutisme ikke ønsker at afholde sig fra at tale. Tvært imod har de som regel selv et stærkt ønske om at tale, men angst og fastlåsning gør det umuligt for dem. Den selektive mutisme kan optræde konstant eller begrænse sig til specifikke kontekster eller rettet mod specifikke mennesker.

Selektiv mutisme

Selektiv mutisme er en angstlidelse, der gør at man er tavs i særlige situationer eller
overfor specifikke personer.
Diagnosen hed i ICD-10 elektiv mutisme, men har i det aktuelle ICD 11 diagnosesystem ændret
betegnelse til selektiv mutisme.

Gode råd til at arbejde med selektiv mutisme

Når vi på AtoB arbejder med selektiv mutisme, ser vi på mutismen i et helhedsperspektiv forbundet med mange års belastning. Angstproblematikker er, i vores regi, næsten altid en del af de udfordringer, de unge kommer med. De unge hos os har i årevis forsøgt at imødekomme udefra kommende krav, forventninger og pres, som de ikke har kunne honorere. Mange års maskering og uhensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier resulterer i komorbiditet, hvor den selektive mutisme kan være ét af mange symptomer på massiv og invaliderende belastning.

 

Praksis omkring samvær og arbejdet med den unge

Det er vigtigt at reducere det pres, der kan være forbundet med at tale. Afstem med den unge, at du ikke forventer, at talen kommer og lad jeres samvær være uafhængig af, om den unge kan være i verbal dialog med dig. Det kan fx være, at I kan gå en tur uden at skulle sige så meget eller at I bare kan sidde sammen, hvor du fortæller om din dag, og hvor du gør det klart, at det er ok, at det er dig, der taler. Giv den unge andre muligheder for at kommunikere. Det kan fx være at skrive eller at have simple samtaler med ‘ja’ og ‘nej’ muligheder, hvor den unge har de 2 forskellige svarkort. Det kan også være, at I kan bruge sms. Sørg for, at det ikke er en forventning eller et krav. Sig fx ‘hvis du vil, kan vi skrive sammen på sms, men det er også helt i orden, at vi ikke gør det’. Tag ansvaret for samværet på dig og vis den unge, at du ikke er ubekvem i tavsheden. Brug dine ord til at oversætte, hvad der sker hos dig – du kan fx sige ‘lige nu er jeg i tvivl om jeg taler for meget, så jeg tier lidt stille nu’ eller ‘Jeg ved godt, at du ikke svarer mig med ord, og det er helt ok med mig’. Forsøg i så høj grad som muligt at fjerne forventningerne til jeres samvær, så den unge stressreduceres. Når presset og fokus forsvinder, bliver der plads til en positiv udvikling.

 

Tryghed og forudsigelighed

Tryghed afgørende for at den manglende tale ikke bliver en fastlåsning. Sørg for, at der er så klare rammer som muligt for, hvad der skal ske. Her er ‘De 10 H’er et godt pejlemærke for at forventningsafstemme.

Formålet med de 10 H’er er, at fjerne det ubekendte. På den måde arbejder du med stressreducering i din kommunikation, så den unge overfor dig bliver aflastet i at skulle regne tingene ud. Når du fx spørger ‘Skal vi køre en tur?’ efterlader det rigtig mange åbne spørgsmål; hvor skal vi hen, hvor lang tid, hvorfor skal vi køre osv. Når du tager ansvaret for kommunikationen og allerede har besvaret mange af spørgsmålene ved at kommunikere med de 10 H’er, giver du den unge mulighed for at svare på spørgsmålet, uden at være på overarbejde i alt det uvisse.

Tålmodighed og håb

Husk at ting tager tid. Stress og belastningsreaktioner som selektiv mutisme bygges op gennem lang tid, og det tager lang tid at få nervesystemet i ro igen. Fokuser på det, der virker og det, som I kan gøre. Hvis det fx er muligt at se film sammen, så brug tid på det og nyd det. Husk at dit eget nervesystem forplanter sig til den, du står overfor. Så hvis du bliver stresset og bekymret over mutismen, vil det forplante sig og forstærke dét, der er svært hos den med selektiv mutisme. Forsøg derfor at bevare ro, omsorg og stabilitet. Bliver det svært, så ræk ud til nogle, der kan hjælpe dig i det, du står i, så din eventuelle frustration, afmagt eller bekymring får luft et andet sted.

Andre belastningssymptomer der kan optræde sammen med selektiv mutisme

Fysiske symptomer på langvarig belastning og stress

• Svimmelhed
• Træthed
• Nedsat energi
• Ekstrem udmatning
• Smerter
• Fordøjelsesproblemer
• Søvnforstyrrelser
• Ændret appetit
• Opblussen af kroniske sygdomme
• Øget følsomhed over for sanseindtryk
• Kollaps og apati
• Katatoniske tilstande

Psykiske symptomer på langvarig belastning og stress

• Angst og ængstelighed
• Tvangshandlinger
• Selvskade
• Lavt selvværd og ekstrem usikkerhed
• Passivitet
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Manglende motivation og initiativ
• Social tilbagetrækning og isolation
• Skolefravær
• Ekstrem nedsat kravkapacitet
• Vanskeligt ved at klare hverdagens almindelige gøremål

Når autismen møder et traume

AtoB er specialiseret i en specifik målgruppe, hvor de unge har det til fælles, at de er normalt- til højtbegavede og oveni en autisme-diagnose er belastet af massive belastningsreaktioner. Det medfører forskellige grader af komorbiditet, hvor angst, skolefravær, tvangshandlinger,  isolationsproblematikker samt stærk nedsat kravkapacitet er fællestræk.
For at det er kommet så vidt, har de unge i lang tid har præsteret over evne, hvor indre og ydre krav har oversteget den unges ressourcer og kapacitet. Mennesker med autisme tænker og opfatter verden anderledes end det neurotypiske menneske, hvilket betyder, at barnet/den unge har brugt mere kapacitet, end der har været til rådighed, for at forstå, omsætte og indgå i verden. Dette er ofte ikke synligt for omverden pga. maskering, som er en typisk ubevidst coping-strategi. Når dette står på i længere tid, vil det resultere i længerevarende stress, der fører til komplekse og invaliderende belastningsreaktioner; både fysisk og psykisk. Dertil vil de udfordringer, som autismen fører med sig, fylde mere qua den unges belastningssituation. Den unge vil sandsynligvis stagnere eller regrediere i sin udvikling; dvs. tab af færdigheder og tilbagegang i sin udvikling. 

 

Vil du vide mere om selektiv mutisme?

Nedenstående foldere er fra Socialstyrelsen med den tilgængelige viden og forskning, som der findes på området om selektiv mutisme. 

Gode råd fra mennesker med selektiv mutisme

I denne folder fra Socialstyrelsen kan du læse mere om selektiv mutisme direkte fra nogle af dem, der ved hvordan det føles indeni. Folderen kan hentes til print eller læses direkte online.

Viden og forskning om selektiv mutisme

I denne folder fra Socialstyrelsen kan du læse dybdegående viden om selektiv mutisme samt noget af den forskning, der er tilgængelig. Folderen kan hentes til print eller læses direkte online.