ADHD, Autisme, Diagnoser, Ungdomsliv med en diagnose

Bliv klogere på ADHD og tendens til depression

ADHD - kendetegn og symptomer

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, som er medfødt. Miljø kan dog aktivere symptomer og adfærd, og miljøet kan omvendt tilrettelægges, så adfærd og symptomer bliver lettere at leve med.
ADHD er primært kendetegnet ved vedvarende mønstre af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet. I de senere år er der blevet en øget opmærksomhed på ADHD uden H, hvor kendetegnene er tankemylder og uopmærksomhed, dog uden den synlige hyperaktivitet.
Vi vil her dykke ned i sammenhæng mellem ADHD og depression samt tendens til nedtrykthed.

De 3 hoved-symptomer i ADHD

Uopmærksomhed: Dette betyder, at personen har vanskeligheder med at fastholde fokus, hurtigt bliver distraheret, har problemer med at organisere opgaver og aktiviteter og undgår opgaver, der kræver mental udholdenhed. Ofte mister personen ting og fremstår glemsom i daglige aktiviteter.

Hyperaktivitet: Dette kommer til udtryk som overdreven motorisk aktivitet, svært ved at sidde stille, følelse af indre rastløshed (især hos voksne), og en tendens til at tale meget. Børn har ofte tendens til at løbe, rejse sig fra bordet, klatre rundt og lignende, selvom det ikke er passende i konteksten.
Personer med ADHD uden hyper-motorisk adfærd, vil ofte ‘gå under radaren’ og ikke blive opdaget/diagnosticeret, selvom tankemylder og uopmærksomhed på indersiden er ligeså udfordrende. Dette betyder ofte, at de ikke bliver mødt med den forståelse og støtte, som de har brug for.

Impulsivitet: Ofte er personer med ADHD dårligere til at konsekvensberegne. De kan handle uden at tænke, have svært ved at vente på sin tur, afbryde andre og komme med svar før et evt. spørgsmålet er færdigt. For personer med indre ADHD uden H, kan det at tale meget være fraværende.

Sammenhæng mellem ADHD og depression

Der er en betydelig sammenhæng mellem ADHD og depression. Undersøgelser viser, at en betydelig del af mennesker med ADHD oplever depression i løbet af deres liv og en vis andel af mennesker med depression også har ADHD.
ADHD ser altså ud til at øge risikoen for at udvikle depression. En hypotese om sammenhængen er, at mennesker med ADHD oplever flere udfordringer og svære situationer igennem opvæksten og livet. Udfordringerne i skolen kan betyde lavt selvværd, måske manglende nære relationer og måske en følelse af ikke at passe ind og blive misforstået.

ADHD som udløser af nedtrykthed og biologiske faktorer

Gentagne oplevelser af nederlag, kritik og følelsen af ikke at leve op til andres, eller egne, forventninger kan bidrage til udviklingen af depressive symptomer. Når depressionen udvikler sig som en direkte konsekvens af de vanskeligheder, som ADHD’en medfører kaldes det sekunder depression.
Der er flere faktorer, som er betinget af genetiske og/eller biologiske faktorer, der også kan øge sårbarheden for nedtrykthed hos personen med ADHD. Neurotransmitteren dopamin spiller fx en rolle i både ADHD og depression. Derudover er der symptomer, der overlapper hinanden, så ADHD og depressionen kan forveksles med hinanden. Det er bl.a. koncentrationsbesvær, træthed og irritabilitet.

Risikofaktorer ved ADHD ift. nedtrykthed

Det er naturligvis ikke alle med ADHD, der udvikler depression og ADHD er ikke en forhindring for et godt og selvstændigt liv. Følgende faktorerer er dog et opmærksomhedspunkt, hvis du oplever, at personen med ADHD er på vej i mistrivsel.

Social isolation: Problemer med sociale færdigheder, afvisning fra jævnaldrende eller vanskeligheder med at opretholde relationer, som nogle med ADHD oplever, kan føre til ensomhed og social isolation, hvilket er en kendt risikofaktor for depression.
Indre uro og rastløshed: Selvom hyperaktiviteten ofte mindskes med alderen, kan voksne med ADHD stadig opleve en indre uro og rastløshed, som kan være psykisk belastende og bidrage til et dårligt humør. Samtidig kan det være medvirkende til at skole, uddannelse og job bliver svært at fastholde. Dette kan underbygge en følelse af nederlag og desuden bidrage til isolationen.
Vanskeligheder med følelsesregulering: Mange med ADHD har svært ved at håndtere og regulere deres følelser, hvilket kan føre til intense følelsesmæssige udsving og en øget sårbarhed over for negative og nedtrykte følelser.

Gode råd til at støtte personen med ADHD

Mestringsstrategier, støtte og behandling kan være afgørende for trivsel i hverdagen med en diagnose. Mennesker med ADHD kan have øget risiko for at udvikle misbrug, da selvmedicinering kan være en måde at kompensere for symptomer, hvis man ikke får tilbudt anden hjælp. Det er derfor afgørende at mennesker med ADHD bliver mødt med forståelse og støtte, så de kan udvikle egne bæredygtige mestringsstrategier.

Vær opmærksom på, at ADHD ikke kun er ydre hyperaktivitet, men også viser sig ved manglende overblik og evne til at organisere og strukturere hverdagen. Støt personen med struktur og vis forståelse for, at det ikke er uvilje eller ugidelighed, der er årsag til manglende planlægning eller fuldførelse af opgaver.
Hjælp personen med at holde fokus i samtaler – sig fx ‘ja, det er også et spænende emne, men lige nu var vi ved at tale om…’
Tag nedtrykthed alvorligt, hvis det står på i længere tid. Hjælp personen med at booke en tid hos læge og hjælp med overblik ift. at få hjælp.
Følg op! Personen med ADHD er måske ikke god til selv at følge op på det, I har talt om eller aftalt. Det er ikke det samme som at det er glemt eller ikke er relevant mere. Personen har blot vanskeligt ved at skabe struktur om at følge op og referere bagud.

Følg AtoB

Indlæg fra dagbogen

Andre indlæg fra os

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi sender nyhedsbrev ud ca. 1 gang hver 2.måned, hvor vi deler nyttig viden og værktøjer om autisme.
Vi deler nyt til unge, forældre og samarbejdspartnere.

Om AtoB

AtoB er specialiseret i unge med autisme og belastningsreaktioner såsom angst, isolationsproblematikker, skolefravær og anden invaliderende komorbiditet.
Vi tilbyder helhedsorienterede forløb til unge i alderen 16-25 år.