AtoB Copenhagen AtoB Copenhagen
  • Om AtoB
    • Om AtoB
    • Autisme & belastningsreaktioner
    • Sådan arbejder vi
    • Kom med indenfor
    • Vores værdier
  • Elev på AtoB
    • En god start
    • Samarbejdet med forældre
    • Spørgsmål og svar om AtoB
  • STU
    • STU der giver mening
    • Kalender for skoleår 2024/2025
    • Parat til STU
    • STU takst og visitation
    • Ny STU lovgivning med flere rettigheder til den unge
  • Forløb
    • Parat til STU
    • Isolation i hjemmet
    • Fællesskab og socialt samvær – Klub AtoB
  • Viden og værktøjer
    • Nyheder og nyttige værktøjer om autisme
    • Foldere om forløb på AtoB
  • Kontakt og visitation
    • Mød medarbejderne
    • Kontakt og visitation
    • STU takst og visitation
    • Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    • Foldere om forløb på AtoB
    • Lovgrundlag
  • 13. september 2022
  • Diagnoser

ICD-11 Autisme diagnosticering

ICD-11 er en ny måde at forholde sig til autisme på. Efter 3 årtiers brug af ICD-10 har WHO ændret diagnosemanualen ICD-10 til ICD-11. Det betyder, at autismediagnosen nu er tilpasset den nyeste viden om autisme som udviklingsforstyrrelse. Mange fagfolk mener, at dette er et markant skifte i forståelsen af autisme og de mennesker, der er bag diagnosen.

Ét Autismespektrum i stedet for forskellige arter af autisme

De nye diagnosekriterier er opdateret i tråd med den viden om autisme, som vi har fået i de sidste knap 30 år. Nu ved vi, at der ikke findes typer af autisme, men at autismen skal ses som et spektrum. Med andre ord kategoriseres mennesket ud fra ét spektrum (ASF), hvor diagnose og menneskelige træk tegner billedet af det hele menneske. Her kategoriserer man autismen som værende i enten let, moderat eller svær grad – afhængigt af hvordan den enkeltes udfordringer kommer til udtryk.

Fra 3 til 2 diagnosekriterier

Diagnosekriterierne fra ICD-10 til ICD-11 er næsten ens. Forskellen er, at de 3 tidligere kriterier bliver slået sammen til 2.  ’Vanskeligheder med social interaktion’ og ’vanskeligheder med social kommunikation’ er slået sammen til ét kriterium: ’vanskeligheder med interaktion og social kommunikation’. Det giver de 2 ICD-11 kriterier:

  • Begrænsede interesser og repetitiv adfærd
  • Vanskeligheder med interaktion og social kommunikation

En afgørende forskel mellem den gamle autisme-kategorisering og den nye er, at diagnoser som infantil autist, GUA og Aspergers ikke eksisterer mere, men er erstattet af tænkningen om at placere individet på et autismespektrum, hvor der kigges på det enkelte menneske og dettes styrker og udfordringer.

Afgørende forskel mellem ICD-10 og ICD-11

For mange fagfolk er den nye tilgang til autisme ikke overraskende og i fagkredse har der længe været fokus på autisme som et spektrum, hvor mennesker med autisme er ligeså forskellige som alle andre mennesker. Når WHO officielt validerer denne måde at anskue autisme, vil det uundgåeligt få stor betydning for den måde, autisme ses på i samfundet. Det vil bl.a. betyde, at komorbiditet, som eksempelvis angst og OCD, samt mentale og fysiske funktionsnedsættelser ikke skal forklares alene ud fra autismen, men skal undersøges af de rette fagfolk som udfordringer i sig selv. Det vil være af afgørende betydning  ift. bl.a. psykiatri og ift. den hjælp, som tilbydes mennesker med autisme.

Status på implementering af ICD-11

ICD-11 er ikke en nyhed, men er en ændring, der har været mange år undervejs. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at de nye diagnose­koder findes og anvendes i de faglige miljøer, men at den tekniske implementering i alle datasystemer, statistik osv. tager længere tid og forventes fuldt indfaset i 2026.
ICD-11 er ikke kun målrettet autisme, men er WHO’s diagnosemanual, som er den internationale katalogisering af sygdomme.

Læs mere

Du kan læse mere om ICD-11 på Sundhedsdatastyrelsen hjemmeside her Eller WHO hjemmeside her

Hvad er ASF?

Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden, man interagerer med andre på. Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker.
Autisme betegnes som ’gennemgribende’. Det betyder, at alt, hvad man siger, tænker og gør, er berørt af autismen. Fællestræk for mennesker med autisme er det afvigende inden for både kognition og det sociale samspil med andre mennesker.
3 pct. af drenge og 1 pct. af piger bliver diagnosticeret med autisme i Danmark.

Myter om autisme

Det er en myte, at autisme kan opstå pga. omsorgssvigt. Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse. For nogle mennesker er autisme invaliderende, mens andre lever et liv med arbejde og familie. Nyere forskning tyder ifølge Socialstyrelsen på, at der er tale om en forstyrrelse i hjernen, der optræder i samspil med faktorer i personens miljø. Den neurologiske forstyrrelse kan være forårsaget af flere forhold: genetiske dispositioner, forstyrrelser under graviditeten eller fødslen eller en tidlig hjerneinfektion.
Det er en sejlivet myte, at mennesker med autisme foretrækker ensomhed. Grunden til evt. social isolation og et måske akavet møde med andre skyldes, at mennesker med autisme er udfordret i det sociale samspil med andre mennesker.

Prev PostSkyggebørn; at være søskende til et barn med diagnose
Next PostDe unges råd til det gode kommunemøde

Om AtoB

AtoB er et specialiseret tilbud for normalt til højt begavede unge med autisme og svære belastningsreaktioner såsom angst, social isolation, nedsat kravkapacitet og massivt skolefravær.
Vi tilbyder forløb og rådgivning tilrettelagt den enkelte unges aktuelle situation og kapacitet.

Læs mere om AtoB her

Andre andlæg

9. maj 2025 / ADHD, Autisme, Diagnoser, Ungdomsliv med en diagnose
Bliv klogere på ADHD og tendens til depression
7. maj 2025 / Autisme, Diagnoser, Forældre til unge med diagoser, PDA, Ungdomsliv med en diagnose
Kort om PDA og nedsat kravkapacitet
28. marts 2025 / Sådan arbejder vi på AtoB, Ungdomsliv med en diagnose
Hvad får de unge ud af Psykoedukation?
24. marts 2025 / Fællesskab og autisme, Sådan arbejder vi på AtoB, Social træning, Ungdomsliv med en diagnose
Social træning; hvorfor og hvordan arbejder vi med det?
21. marts 2025 / Dagbogen
En fantastisk dag med eleverne til Demokratiets højborg
10. maj 2024 / Dagbogen, Fællesskab og autisme, Hverdagen på AtoB
Udedag med hygge og fællesskab
30. april 2024 / Autisme og sanserne, Myth Buster
Myth Buster: Unge med autisme er kræsne
17. april 2024 / Illustrationer og værktøjer, Værktøjer til at leve med en diagnose
De 10 H’er
17. april 2024 / Fællesskab og autisme, Myth Buster, Ungdomsliv med en diagnose
Myth Buster: Unge med autisme gider ikke fællesskaber
Selektiv mutisme er en belastningsreaktion forbundet med bl.a. angst
13. december 2022 / Diagnoser, Ikke kategoriseret
Selektiv mutisme og autisme
1. december 2022 / Ungdomsliv med en diagnose, Værktøjer til at leve med en diagnose
Sådan får du gratis hjælp ved borgerrådgivning
21. november 2022 / Ungdomsliv med en diagnose, Værktøjer til at leve med en diagnose
De unges råd til det gode kommunemøde
13. september 2022 / Diagnoser
ICD-11 Autisme diagnosticering
26. oktober 2020 / Diagnoser, Familieliv
Skyggebørn; at være søskende til et barn med diagnose
25. oktober 2020 / Familieliv, Forældre til unge med diagoser, Hverdagen på AtoB
Sådan skaber vi det gode forældresamarbejde på AtoB

Kategorier

  • ADHD
  • Autisme
  • Autisme og sanserne
  • Dagbogen
  • Diagnoser
  • Fællesskab og autisme
  • Familieliv
  • Forældre til unge med diagoser
  • Hverdagen på AtoB
  • Ikke kategoriseret
  • Illustrationer og værktøjer
  • Myth Buster
  • PDA
  • Sådan arbejder vi på AtoB
  • Social træning
  • Ungdomsliv med en diagnose
  • Værktøjer til at leve med en diagnose
Administrer samtykke til cookies
Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Når du giver dit samtykke, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber på hjemmesiden.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Manage {vendor_count} vendors Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}