Autisme, Diagnoser, Forældre til unge med diagoser, PDA, Ungdomsliv med en diagnose

Kort om PDA og nedsat kravkapacitet

Nedsat kravkapacitet hele vejen rundt

I de seneste år er der kommet stor opmærksomhed på PDA. PDA betyder Pathological Demand Avoidance, hvilket kan oversættes til at være ekstremt kravafvisende.
I folkemunde er PDA blevet et begreb som bruges mere generelt, end det egentlig til start er defineret.

Nedsat kravkapacitet og PDA

På AtoB arbejder vi med termen nedsat kravkapacitet, i stedet for at tale om PDA som elevens profil. Med nedsat kravkapacitet arbejder vi med en angst- og belastningstilstand, som ændres i takt med stressreducering, øget trivsel og tryghed. En PDA profil kan opfattes mere statisk og som noget, barnet bærer med sig som et vilkår.
Det er vigtigt at understege, som PDA ikke er en diagnose og derfor ikke er kronisk. Når vi taler generelt om PDA og nedsat kravkapacitet, er det en beskrivelse af en særlig kompleks profil. Den nedsatte kravkapacitet er forbundet med angst for tab af kontrol og belastning og ofte også en ASF diagnose.

PDA symptomer defineret af forskerne Woods, Christie og O’Nions:

Undgåelse af dagligdags krav på grund af stærk angst.

Tryghed ved rollespil. De kan lade, som om de er en anden person.

De kan blive så optaget af rollespil, at det ligefrem kan blive en besættelse, fx af andre personer.

Hyppige og intense handlinger. I nogle tilfælde verbale eller fysiske udfald mod andre som følge af øget angst ved krav.

Eventuel forsinkelse i sprogudviklingen og i forhold til motoriske milepæle i barndommen.

Sociale evner, der kan virke overfladiske.

Hurtige humørskift og impulsivitet – barnet er drevet af et udtalt behov for at bestemme.

Tvangspræget og fastlåst adfærd.

PDA adfærden

PDA er kendetegnet ved angst for tab af kontrol, og reaktionen og angsten kan synes udløst af bagateller og helt normale forventninger. Et harmløst spørgsmål i sig selv, vil kunne udløse en voldsom reaktion på forventningen om et svar.
Børn og unge med en PDA-profilen udviser et ekstremt behov for at være i kontrol. Behovet betyder, at de ikke kan tåle andres intentioner og forventninger. Alene intentionen om kontakt er ofte mere end barnet kan tåle.
Barnet/den unge har en svækket følelse af identitet og et lavt selvværd. De kan fremstå grænseoverskridende og ikke virke til at have fornemmelse for andre. Mentaliseringsevnen er som regel stærkt nedsat. Ofte vil børnene/de unge få nedsmeltninger og voldsom vredesudbrud. Det er vigtigt at huske, at barnet/den unge ikke selv kan forstå PDA’en – ofte kan barnet/den unge rationelt selv se, at reaktionerne er voldsomme. De kan ikke sætte ord på, hvorfor det sker og de kan ikke selv ændre det. Det kan sammenlignes med en voksen, der efter en lang periode med voldsom stress bryder sammen over udsolgt is i en butik – og så lige gange det med 1000.

Angsten for intentioner fra andre

Paradoksalt nok er ros og anerkendelse ofte en tricker. I ros kan ligge en forventning om mere, og barnets lave selvværd vil ofte respondere negativt på ros. Det kan derfor være ekstremt vanskeligt at møde barnet/den unge hensigtsmæssigt og vise dem den omsorg og hensyn, som de har brug for.

Stressreducering som step 1

Nedsat kravkapacitet er et symptom på belastning og på et miljø, som barnet ikke har kunne tåle. Når vi forstår at arbejde med at mindske belastningen, vil kravkapaciteten øges. På AtoB arbejder vi ud fra de 3 parametre i nævnte rækkefølge for at arbejde med progression: Stressreducering, stabilisering og eksponering. Eksponering kan ikke undgås, men opmærksomhed skal være på, at den sker i så afstemt målestok som muligt, så vi bliver i den unges nærmeste udviklingszone.
PDA betyder ikke, at vi skal fjerne alle krav. PDA betyder, at vi skal arbejde hensigtsmæssigt og omsorgsfuldt med kravene.

3 gode råd i mødet med nedsat kravkapacitet

Skab sikkerhed via dit sprog
Sproget er afgørende, når du kommunikerer til nedsat kravkapacitet. Lad være med at antage og vær opmærksom på dit sprog og alle de krav, der er i kommunikation og kontakt – et uskyldigt spørgsmål er altid et krav. Vær oprigtig nysgerrig og respektfuld og hold igen med dine egne intentioner. Ofte er vores gode intentioner vores og ikke motivationen hos den nedsatte kravkapacitet.
En sætning som ‘har jeg forstået det rigtigt, hvis…’ er altid god til at være nysgerrig med.
Giv udveje og valgmuligheder
Giv fx 3 valgmuligheder, så barnet oplever en frihed til at vælge. Omvendt er valgmuligheder godt, så der fortsat er sikkerhed om en retning, og alt ikke er op til fortolkning.
Giv udveje som fx ‘hvis du ombestemmer dig, kan vi gøre noget andet’ eller ‘det er kun et forslag, som du kan tænke over’. For nogle er det også rart med formuleringer som ‘jeg ved, at det for andre virker at…. Tror du, at det også kan virke for dig?’
Gør dig umage med at forstå
Mentaliser! Gad vide, hvad der sker i den nedsatte kravkapacitet lige nu – og hvad sker der i dig selv? Er du hensigtsmæssig eller skaber du modpres? Kan du stå i PDA’ens sfære lige nu, eller er du for udmattet eller udsat? Det er vigtigt ikke at gå i kamp og lade sig aktivere i frustrationen, men hele tiden lede efter den fælles vej.

Husk nærmeste udviklingszone

Udvikling sker, når vi erfarer at mestre og ikke oplever nederlag. Husk også, at barnet/den unge ikke er skyld i PDA’en. PDA’en er jeres fælles modstander, og du kan være sikker på, at den, der allerhelst vil en forandring, er barnet/den unge selv.

Test og spørgeskema om PDA og nedsat kravkapacitet

Du kan blive klogere på, om du eller en anden har symptomerne på en PDA profil. Testen er udarbejdet af Kirsten Callesen via hendes mangeårige arbejde med børn og unge med autisme:
PDA-Q spørgeskema om Ekstrem Kravundgående Adfærd – Psykologisk Ressource Center v/Kirsten Callesen

Følg AtoB

Indlæg fra dagbogen

En fantastisk dag med eleverne til Demokratiets højborg

Læs mere »

Udedag med hygge og fællesskab

Læs mere »

Andre indlæg fra os