Indsats i hjemmet ved isolation

Når hjemmet er blevet et fængsel

Vejen tilbage
til et ungdomsliv i trivsel

AtoB har erfaring med unge, der lever i isolation i hjemmet; det gælder både unge under og over 18 år. Isolationen er opstået efter langvarig stressbelastning, og ofte i sammenhæng med tilstande, der, i lighed med Kompleks PTSD, er symptombaseret snarere end baseret på, at traumehistorien skal have en bestemt karakter.
Unge i AtoB’s målgruppe er ofte traumatiseret og invalideret pga. af langvarig stressbelastning. Dette er ofte eskaleret i skolegangen og i mødet med en verden, der ikke har kunne imødekomme, eller har kendt til, de behov for hensyn, som den unge har haft. De unge har derfor udviklet undgåelsesadfærd som en uhensigtsmæssig selvbeskyttelsesstrategi. Undgåelsesadfærden kan være både intern ift. at undgå tanker og minder samt eksternt ift. at undgå situationer, mennesker og aktiviteter, der reaktiverer traumet fra skolegang samt de sociale kontekster, den unge her har været en del af. Ofte vil den unge have en stærk forøget opmærksomhed på stimuli. Den unges reaktion på stimuli kan være formindsket i stedet for forøget. Dvs. at den unge kan optræde med apati og tilbagetrukkenhed fremfor klassiske udadreagerende reaktioner. Dette resulterer, kort fortalt, i social isolation og skolefravær.

  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Nedsat energi
  • Ekstrem udmatning
  • Smerter
  • Fordøjelsesproblemer
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændret appetit
  • Opblussen af kroniske sygdomme
  • Øget følsomhed over for sanseindtryk
  • Kollaps og apati
  • Katatoniske tilstande
  • Angst og ængstelighed
  • Tvangshandlinger
  • Selvskade
  • Lavt selvværd og ekstrem usikkerhed
  • Passivitet
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende motivation og initiativ
  • Social tilbagetrækning og isolation
  • Skolefravær
  • Ekstrem nedsat kravkapacitet
  • Vanskeligt ved at klare hverdagens almindelige gøremål

Arbejdet i hjemmet

Ved isolation arbejder vi i hjemmet med bl.a. stressreducering og kognitiv adfærdsterapi via samtaler og besøg i hjemmet, hvor der fokuseres på en stabil, tryg og bæredygtig relation til en primær medarbejder. Det er ikke usædvanligt, at den unge til en start kan tåle ganske små besøg, hvor vi fx. kommer 2 gange ugentligt á 30 minutter for derfra at bygge på, så vi tilpasser indsatsen til den unges kapacitet; igen for ikke at belaste den unge yderligere, men i stedet arbejde med gradvis eksponering, som lykkes. Vi arbejder meget bevidst med konstant at tilpasse krav til den unge, så den unge får positive erfaringer med dét, der virker fremfor at blive yderligere belastet og reaktiveret i traumet af dét, der ikke virker. At arbejde med specifik kravtilpasning betyder, at vi konstant er fleksible og kan justere rammen, så vi hele tiden møder den unge i nærmeste udviklingszone, hvor den unge oplever at lykkes og få positive erfaringer med egen mestring og en sikkerhedsadfærd, der ikke begrænser.
Når den unge er parat, vil en del af indsatsen være at bygge bro til unge-miljøet på AtoB, hvor den unge bliver støttet i at træne de tillærte strategier i praksis. Dette sker med en vekselvirkning af samtaler og en miljøterapeutisk tilgang, hvor den unge fortsat får viden om, og adgang til, egen mestring. Den unge vil ligeledes spejle sig andre unge og opøve erfaringer i sociale kontekster i en ramme af et ungdomsmiljø.

Formål med indsatsen

STU, austisme og angst

Formål med indsatsen

Formålet med indsatsen er at bryde isolationen fremfor at blive en vedligeholdende faktor ved kun at fokusere på støtte i hjemmet til det nuværende funktionsniveau.
Belastningen og konsekvensen med isolationen er opbygget over mange år, og en indsats i hjemmet er derfor ikke noget Quick fix, men en proces, der tager tid. Vores viden om autisme og belastningsreaktioner betyder, at vi arbejder ud fra en tilgang, vi har erfaring med virker. Stabilisering, stressreduktion og arbejdet med psykoedukation og selvforståelse hos den unge er vejen ud af isolation. Herefter begynder arbejdet med at brobygge til en hverdag og en indsats uden for hjemmet. Det kan eksempelvis være at starte på en STU eller genoptage afbrudte skoleforløb. Derudover er der ofte en begyndende proces ift. at starte en samtale om, hvornår og hvordan den unge skal og kan flytte hjemmef

Visitation efter lovgivningen

Servicelovens Paragraf 85 eller §52

En indsats i hjemmet kan bevilliges efter Serviceloven §85 målrettet borgere, der har nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne samt særlige sociale problemer og derfor brug for støtte til at udvikle færdigheder. For unge under 18 år kan indsatsen bevilliges efter Serviceloven §52.

Lov om aktiv beskæftigelse (LAB)

En indsats i hjemmet kan bevilliges til unge under og over 18 år efter Lov om aktiv beskæftigelse (LAB) §91 ift. vejledning og opkvalificering, så den unge borger bliver parat til næste skridt i sin udvikling mod uddannelse og beskæftigelse.

Dokumentation af indsatsen

En indsats i hjemmet inkluderer skriftlig dokumentation med en statusrapport hvert kvartal, en afsluttende funktionsbeskrivelse samt vurdering og anbefaling af den unges videre færd.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os

Kontakt os for yderligere information eller aftale om et besøg.