- 13. september 2022
- Diagnoser
ICD-11 Autisme diagnosticering
ICD-11 er en ny måde at forholde sig til autisme på. Efter 3 årtiers brug af ICD-10 har WHO ændret diagnosemanualen ICD-10 til ICD-11. Det betyder, at autismediagnosen nu er tilpasset den nyeste viden om autisme som udviklingsforstyrrelse. Mange fagfolk mener, at dette er et markant skifte i forståelsen af autisme og de mennesker, der er bag diagnosen.
Ét Autismespektrum i stedet for forskellige arter af autisme
De nye diagnosekriterier er opdateret i tråd med den viden om autisme, som vi har fået i de sidste knap 30 år. Nu ved vi, at der ikke findes typer af autisme, men at autismen skal ses som et spektrum. Med andre ord kategoriseres mennesket ud fra ét spektrum (ASF), hvor diagnose og menneskelige træk tegner billedet af det hele menneske. Her kategoriserer man autismen som værende i enten let, moderat eller svær grad – afhængigt af hvordan den enkeltes udfordringer kommer til udtryk.
Fra 3 til 2 diagnosekriterier
Diagnosekriterierne fra ICD-10 til ICD-11 er næsten ens. Forskellen er, at de 3 tidligere kriterier bliver slået sammen til 2. ’Vanskeligheder med social interaktion’ og ’vanskeligheder med social kommunikation’ er slået sammen til ét kriterium: ’vanskeligheder med interaktion og social kommunikation’. Det giver de 2 ICD-11 kriterier:
- Begrænsede interesser og repetitiv adfærd
- Vanskeligheder med interaktion og social kommunikation
En afgørende forskel mellem den gamle autisme-kategorisering og den nye er, at diagnoser som infantil autist, GUA og Aspergers ikke eksisterer mere, men er erstattet af tænkningen om at placere individet på et autismespektrum, hvor der kigges på det enkelte menneske og dettes styrker og udfordringer.
Afgørende forskel mellem ICD-10 og ICD-11
For mange fagfolk er den nye tilgang til autisme ikke overraskende og i fagkredse har der længe været fokus på autisme som et spektrum, hvor mennesker med autisme er ligeså forskellige som alle andre mennesker. Når WHO officielt validerer denne måde at anskue autisme, vil det uundgåeligt få stor betydning for den måde, autisme ses på i samfundet. Det vil bl.a. betyde, at komorbiditet, som eksempelvis angst og OCD, samt mentale og fysiske funktionsnedsættelser ikke skal forklares alene ud fra autismen, men skal undersøges af de rette fagfolk som udfordringer i sig selv. Det vil være af afgørende betydning ift. bl.a. psykiatri og ift. den hjælp, som tilbydes mennesker med autisme.
Status på implementering af ICD-11
ICD-11 er ikke en nyhed, men er en ændring, der har været mange år undervejs. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at de nye diagnosekoder findes og anvendes i de faglige miljøer, men at den tekniske implementering i alle datasystemer, statistik osv. tager længere tid og forventes fuldt indfaset i 2026.
ICD-11 er ikke kun målrettet autisme, men er WHO’s diagnosemanual, som er den internationale katalogisering af sygdomme.
Hvad er ASF?
Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse, som påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden, man interagerer med andre på. Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker.
Autisme betegnes som ’gennemgribende’. Det betyder, at alt, hvad man siger, tænker og gør, er berørt af autismen. Fællestræk for mennesker med autisme er det afvigende inden for både kognition og det sociale samspil med andre mennesker.
3 pct. af drenge og 1 pct. af piger bliver diagnosticeret med autisme i Danmark.
Myter om autisme
Det er en myte, at autisme kan opstå pga. omsorgssvigt. Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse. For nogle mennesker er autisme invaliderende, mens andre lever et liv med arbejde og familie. Nyere forskning tyder ifølge Socialstyrelsen på, at der er tale om en forstyrrelse i hjernen, der optræder i samspil med faktorer i personens miljø. Den neurologiske forstyrrelse kan være forårsaget af flere forhold: genetiske dispositioner, forstyrrelser under graviditeten eller fødslen eller en tidlig hjerneinfektion.
Det er en sejlivet myte, at mennesker med autisme foretrækker ensomhed. Grunden til evt. social isolation og et måske akavet møde med andre skyldes, at mennesker med autisme er udfordret i det sociale samspil med andre mennesker.