§85 forløb efter serviceloven

AtoB tilbyder forløb efter serviceloven, §85. §85 er målrettet borgere, der har nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne samt særlige sociale problemer og derfor brug for støtte til at udvikle færdigheder.
AtoB har speciale i målgruppen, som er 16-25 årige af alle køn, primært med diagnoser indenfor autismespektret. Fælles for dem er, at de alle lider af massive belastningsreaktioner. Det er eksempelvis isolationsproblematikker, angst, OCD symptomer og selvskade, der medfører, at de ikke har et stabilt funktionsniveau, der gør dem i stand til at indgå i et undervisningsmiljø eller sociale fællesskaber.

§85 forløb på AtoB

 AtoB er specialiseret i 3 forskellige retninger indenfor §85 forløb.

Bryde isolation & opnå mestringsstrategier

Et individuelt tilrettelagt forløb, der er målrettet unge, der lever i isolation. Disse unge har ofte langvarig skolefravær samt massive belastningsreaktioner med sig, hvilket har medført isolation i hjemmet som en uhensigtsmæssig selvbeskyttelsesstrategi. Forløbet er tilrettelagt med fokus på at stabilisere den unge for at bryde isolationen og gøre den unge klar til at indgå i mindre undervisningsmiljøer og tåle sociale fællesskaber.

Stabilisering for at kunne genoptage afbrudte skoleforløb

Et individuelt tilrettelagt forløb for unge, der pga. massive belastninger og/eller fejlslåede skole/beskæftigelsesforløb står tilbage efter et afbrudt forløb, der har efterladt den unge med yderligere belastning.
Disse unge har brug for en intensiv indsats for at blive stabiliseret, så de kan genoptage STU eller andre forløb målrettet uddannelse eller anden beskæftigelse.

Afklaring af aktuelle ressourcer ift. uddannelse & beskæftigelse

Et individuelle tilrettelagt forløb for AtoB's målgruppe, hvor fokus er på at afklare den unges aktuelle kompetencer, ressourcer og ønsker i forbindelse med uddannelses- og arbejdsevner.
Forløbet er tilrettelagt med henblik på at kunne kvalificere den unges næste skridt ift. uddannelse- eller beskæftigelse.

Formål og indhold

§85 forløbets formål er er at få indblik  den unges ønsker, ressourcer og kompetencer og i fællesskab afklare den unges fremtidige uddannelses- eller beskæftigelsesmål samt vejen dertil. Dertil er AtoB specialiseret i at bryde isolations- og angstproblematikker, der forhindrer den unge i at deltage i uddannelses- og/eller beskæftigelsesrettede forløb. 
LAB forløbet på AtoB bliver skræddersyet til at skabe et funktionsniveau for stabilt fremmøde, accept af krav, tryghed i socialrettede aktiviteter, psykoedukation samt et tilbud, hvor et netværk af pædagogisk personale følger den unge og forældrene tæt.
De unge, vi har indskrevet på AtoB, vil i LAB forløbet ofte være præget af så invaliderende belastningsreaktioner, at vi i forløbet mest har fokus på at skabe den nødvendige relation, for at den unge bliver stabiliseret og tryg nok til at kunne indgå i et forløb med fremmøde på AtoB.
Vi arbejder målrettet med at få det indblik i den unges situation og den unges tilstand, der gør, at vi sammen med kommunen kan tilrettelægge et kommende forløb eller tilbud med et perspektiv på fremtiden.
På AtoB er der 1:1 kontakt under hele forløbet. Det betyder ikke, at vi er et solisttilbud, men derimod at vi arbejder individuelt med den unge med sigte på at indgå i fællesskabet, når det er muligt. 

§85,  individuelt tilrettelagt indsats med formål om, at den unge bryder sin isolation i hjemmet og bliver i stand til at påbegynde et egnet STU tilbud/og eller andet forløb. 

Mål med indsatsen
  • At etablere en relation til den unge med henblik på den videre indsats
  • At den unge indgår i et psykoedukativ forløb med henblik på at opnå hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevner samt håndtering af, og indsigt i, egne diagnoser
  • At bryde isolationen i hjemmet
  • At den unge bliver i stand til at indgå i, og tåle,  AtoB’s ungemiljø
  •  At den unge vha. positive erfaringer og øget selvtillid bliver parat til at indgå i en undervisningsramme med henblik på at påbegynde en STU 
  • At identificere faglige huller hos den unge, på baggrund af mange års skolefravær 
  • At støtte forældre/familien og rådgive om hvordan den unge støttes bedst muligt, samtidig med at der bevares (eller etableres) en sund familiedynamik i en udfordret hverdag
  • At der brobygges til et miljøskifte på et egnet STU tilbud/eller andet tilbud efter endt afklaringsforløb

Da den unge ikke kan udvikle sig fagligt og indgå i et uddannelsesforløb rettet mod beskæftigelse, før isolationen i hjemmet er brudt, vil det første skridt i indsatsen være at etablere en relation til den unge, hvorfra der kan arbejdes videre med indsatsen om den unge via. psykoedukativt arbejde med den unge, så denne opnår hensigtsmæssige mestringsstrategier og bryder de uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier for at kunne bryde isolationen i hjemmet.
Dette kræver, at den unges nervesystem kommer i balance og den unge stabiliseres ift. sine belastningsreaktioner.
Den unge vil støttes i at opnå en indsigt i egne diagnoser og mønstre, så den unge kan hjælpes til hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevner til at fungere i en hverdag uden for hjemmet. Dertil mål om at opnå mødestabilitet og tåle at blive eksponeret for samvær i et mindre ungemiljø og kravene i en undervisningsramme.
AtoB tilbyder ikke hjemmeundervisning i fagfaglige fag, men bruger kontakten i hjemmet som en del af den psykoedukative indsats, der skal hjælpe den unge til at bryde ud af sin isolation og rykke grænserne for, hvad den unge kan tåle.

Indhold i §85 forløbet:

Etablere en tryg relation mellem den unge og primær medarbejder fra AtoB 

AtoB arbejder med en meget tæt personalestøtte. Dette betyder ikke, at AtoB er et solisttilbud, men derimod, at der altid er den nødvendige tid til at etablere kontakt og arbejde individuelt med den unge. Det foregår altid med det mål, at den unge bliver en del af fællesskabet på AtoB, hvor der i samspil med andre unge opnås mestringsstrategier, der kan hjælpe den unge videre i et uddannelsesforløb og/eller beskæftigelse.
Indsatsen om den unge vil til at starte i hjemmet. Her vil fokus være på at etablere en tryg relation til en primær medarbejder. 
I dette tilfælde vil det foregå ved, at vi møder op i hjemmet, men eksempelvis sidder ude foran døren, fremfor den fysiske kontakt. Vi vælger helt bevidst at møde op hos den unge, også selvom vi ikke ser denne til en start. På den måde får vi ikke etableret, eller opretholdt, systemer, der er baseret på undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd (en undgåelsesstrategi er eksempelvis at kontakten kan foregå via telefon fra hver vores matrikel). I stedet arbejder vi med gradvist at udsætte den unge for de frygtede situationer, hvor 1. skridt er, at vi er i nærheden og derfra arbejder psykoedukativt med den unge. Dette er bl.a. at få skabt balance i den unges nervesystem, dæmpet angsten ift. krav og forventninger samt læring om egen tilstand og mestringsstrategier.

Bryde isolationen og begynde proces med at etablere en dagligdag i unge- og læringsmiljøet på AtoB

Efter længere tids isolation vil den unge sandsynligvis ikke være i stand til at tage offentlig transport. For at dette ikke bliver en forhindring for næste trin i læringskurven, bruger vi bil til at hente og bringe.
Ved at vores pædagogisk uddannede personale henter i vores egne biler, mindsker vi den belastningsgrad, den unge udsættes for.
Vi er med vores faglige ekspertise klædt på til at håndtere bl.a. angstproblematikker, sanseforstyrrelser og OCD symptomer. AtoB’s personale er trænet i at se tegnene på, at et angstanfald er på vej samt at imødekomme og/eller afhjælpe OCD adfærd. Vi bruger med andre ord arenaen i bilen til at etablere en bro mellem hjemmet og AtoB.
Turen i bilen bruges til at præparere den unge på dagen, og turen hjem bruges til at evaluere dagen; er der situationer, han skal have talt igennem eller oversat samt måder, hvor vi kan arbejde med psykoedukation og mestringsstrategier, så næste dag bliver lettere. Om det kræver 10 minutter eller 1,5 time at komme ud af døren, har vi tiden til at vente og motivere ham.
Vi arbejder med en tilgang, hvor vi konstant mikroregulerer og møder den unge der, hvor udviklingen kan ske. I praksis kan det fx. betyde, at vi på en given dag vurderer, at han ikke tåler et pres om at møde på AtoB, og at vi eksempelvis i stedet kører en tur, hvor vi via samtale kan lave en strategi med ham om, hvordan han dagen efter kan møde ind. På den måde arbejder vi rundt om hans uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier og selvbeskyttelse og bryder systemerne med at blive hjemme, samtidig med at vi imødekommer, når hans nervesystem er for belastet. 

Indgå i et udviklende ungemiljø på AtoB med eksponering for frygtede situationer

Det vil være målet, at den unge på sigt kan være en del af AtoB’s ungemiljø. I ungemiljøet vil den unge via socialt samspil og samtaler med andre unge trænes i sin mentaliseringsevne og at blive eksponeret for andres selskab.
Den unge vil via psykoedukative samtaler få værktøjer til at mestre sine udfordringer ift. sine symptomer fra diagnoserne og den sociale angst.
Den unge vil, på AtoB, opleve at være en positiv del af et udviklende fællesskab med andre unge og vil via sine egne holdninger og værdisæt kunne bidrage i øjenhøjde med de andre unge. Dette omsættes i AtoB således, at den unge oplever øget selvtillid samt mod på at fortsætte udviklingen i de sociale kontekster og bryde ud af sin sociale angst. Det er desuden nødvendigt for den unge at tåle fællesskaber, så han kan begynde at se ind i fremtidsperspektiver ift. uddannelse og beskæftigelse.

Opøvelse i undervisningsrammer og læringsparathed

Der vil på AtoB være fokus på, at den unge opøver positive erfaringer med en undervisningsramme og tåler den. Den unge vil desuden modtage undervisning i at håndtere egen tilstand på en måde, så den ikke forhindrer ham i at kunne opnå de uddannelsesmæssige kompetencer, som vurderes realistiske og hensigtsmæssige ift. hans fremtid.

Brobygning til relevant STU tilbud

AtoB introducerer den unge for flere trygge relationer til medarbejdere, der kan øve den unge i fortsat at have lyst og mod på, at møde nye voksne i et kommende STU tilbud. AtoB vil, i samarbejde med det øvrige netværk, bidrage til at pege på et relevant STU tilbud, hvor den unge fortsat kan udvikle sig og profitere af både fællesskab og en undervisningsramme med fagfagligt indhold.
Så snart det rette STU tilbud er fundet, vil AtoB påbegynde proces med brobygning og miljøskifte, så den unge sikres et skifte, han profiterer af. I det tilfælde man fra forvaltningens side vurderer, at den unge efter endt § 85 forløb skal opstarte et STU forløb hos AtoB, vil vi kunne tilbyde lignende ovenstående forløb som et STU forløb. .

AtoB har erfaring med at skabe overgange til andre mindre omfattende STU tilbud, når, eller hvis, eleven bliver parat til det. Dermed kan målene med STU’en kvalificeres på baggrund af den unges aktuelle ressourcer og ønsker samt muligheder for fremtiden.


» AtoB arbejder med kvalitetssikring og forpligter sig i et samarbejde på at levere følgende:
  • Månedlig statusrapport med status på ressourcer og kompetencer ift. mål og delmål, den unges progression og indsats i den kommende periode. Statusrapporten sendes hver måned til  koordinerende sagsbehandler
  • Registrering af den unges fremmøde og deltagelse i forløbet på AtoB.
    Vi sender registreringen månedsvis koordinerende sagsbehandler i forbindelse med den månedlige statusrapport
  • Evaluerende statusrapport, anbefaling og dialog vedr. den unges muligheder på jobmarkedet og/eller videre uddannelsesforløb ved afslutning af forløbet på AtoB

Tovhold på netværket og møder

Atob påtager sig altid ansvaret og opgaven om at agere tovholder og koordinator på møder om den unges udvikling og trivsel. Vi forpligter os til følgende møder under den unges forløb:

  • Netværksmøder med den unge, forældre, UU vejleder samt sagsbehandler og eventuelle andre relevante aktører i den unges liv.
    Vi afholder netværksmøder minimum hver 6.måned
  • Udslusningsmøder og brobygningsmøder i perioden op til at den unge stopper på AtoB
  • Forældresamtaler som helhedsindsats, hvor vi tilbyder sparring ift. forældrenes strategier til at hjælpe den unge bedst muligt samt støtte op om den unges trivsel i familien.
    Vi afholder forældresamtaler med de individuelle forældre minimum 1 gang om måneden
  • Møder med andre relevante aktører. Det kan eksempelvis være bosteder eller brobygning til kommende tilbud for den unge

§85 forløb,  individuelt tilrettelagt indsats med formål om, at den unge genoptager sit afbrudte STU forløb.

Mål med indsatsen

Indsatsen er med udgangspunkt i et 6 måneders forløb

  • At etablere kontakt til den unge og opbygge en tryg og tillidsfuld relation
  • At den unge vha. psykoedukative og pædagogiske samtaler opnår hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevner samt håndtering af, og indsigt i, egne diagnoser
  • At stabilisere den unges belastningssymptomer således, at isolationen kan brydes 
  • At den unge opnår en døgnrytme, der imødekommer et skoleforløb
  • At der skabes mødestabilitet med fremmøde på AtoB, således at den unge bliver parat til at indgå i en undervisningsramme med henblik på at påbegynde en STU med fagfagligt indhold 
  • At den unge bliver i stand til at indgå i et ungemiljø og tåle, samt agere i, samværet med andre unge og herved opnår positive erfaringer og øget selvtillid med henblik på at ønske at genoptage sit STU forløb 
  • At den unge efter endt forløb genoptager sin STU vha. brobygning fra §85 forløbet på AtoB

Ofte vil en ung, der er knækket på et tidligere skoleforløb og udviser skolevægring, være isoleret i hjemmet med belastningsreaktioner som eksempelvis angst.
Indsatsen vil derfor til en start være målrettet på at bryde isolationen, men også i høj grad at etablere en fornyet tro på, og lyst til, at genoptage undervisning og færdes i et ungemiljø.

Indhold i §85 forløbet:

Etablere en tryg relation mellem den unge og den primære medarbejder fra AtoB 

AtoB arbejder med en meget tæt personalestøtte. Dette betyder ikke, at AtoB er et solisttilbud, men derimod, at der altid er den nødvendige tid til at etablere kontakt og arbejde individuelt. Det foregår altid med det mål, at eleven bliver en del af fællesskabet på AtoB, hvor den unge kan udvikle sig med henblik på fremtidsperspektiver ift. uddannelse eller beskæftigelse.
Indsatsen om den unge vil til at starte med foregå i hjemmet. Her vil fokus være på at etablere en tryg relation til en primær medarbejder, hvorfra vi kan arbejde psykoedukativt.
Vi har erfaring med unge, der lever i isolation, og har viden om, hvordan vi etablerer kontakt uden, til en start, at mødes fysisk. I alle tilfælde foregår det ved, at vi møder op i hjemmet. I de tilfælde, hvor en ung ikke er parat til direkte kontakt, vælger vi helt bevidst at møde op alligevel, og sidder til start eksempelvis ude foran døren. På den måde får vi ikke etableret, eller opretholdt, systemer, der er baseret på undgåelsesstrategier og sikkerhedsadfærd (en undgåelsesstrategi er eksempelvis at kontakten kan foregå via telefon fra hver vores matrikel). Via psykoedukative samtaler og en pædagogisk tilgang kan vi herfra arbejde med den unge, så denne opnår hensigtsmæssige selvbeskyttelsesstrategier og mestringsevne, således at den unges nervesystem bliver stabiliseret og den unge får ro og kan arbejde med sine belastningsreaktioner.

Opnå en hensigtsmæssig døgnrytme

Mange unge, der ikke er i et skoletilbud eller lignende forløb, vender op og ned på døgnrytmen. Det er der mange årsager til, bl.a. at der online kan være fællesskaber på tværs af tidszoner, hvor den unge deltager i fællesskaber, der foregår om natten. Desuden kan det være svært at stå op til ikke at skulle noget. Vi samarbejder i de situationer med familien og får helhedsorienteret til værks. Det betyder, at vi er sparringspartnere for forældrene og hjælper dem til metoder, hvor de i hjemmet kan støtte den unge til at komme i seng og stå op. Vi møder derudover op i hjemmet og arbejder med den unge om at skabe en hverdag, der starter om formiddagen med et relevant indhold, tilpasset den unges aktuelle ressourcer. I nogle familier er det i en periode nødvendigt, at forældrene skånes for denne kontakt, da forælder-barn relationen kan være slidt af, at forældrenes kontakt har været fokuseret på dét, der er svært, som fx at stille krav til at komme op om morgenen.

Bryde isolationen og begynde proces med at etablere en dagligdag i unge- og læringsmiljøet på AtoB

Efter længere tids skolefravær og belastningsreaktioner vil den unge sandsynligvis ikke være i stand til at tage offentlig transport. For at dette ikke bliver en forhindring for næste trin i udviklings- og læringskurven, bruger vi bil til at hente og bringe. Ved at vores pædagogisk uddannede personale henter i vores egne biler, mindsker vi den belastningsgrad, den unge udsættes for. Vi er med vores faglige ekspertise klædt på til at håndtere bl.a. angstproblematikker, sanseforstyrrelser og OCD symptomer, og vi ved, at lyden fra en radio, lugten fra en pose i bilen eller tilfældige forsøg på samtale samt en uvished om, hvad dagen bringer, alt sammen er noget, der kan belaste vores unge voldsomt.
Vi bruger med andre ord arenaen i bilen til at etablere en bro mellem hjemmet og AtoB. Til en start er det sandsynligt, at turen i bilen ‘blot’ er en køretur, og at entreen til AtoB er et skridt længere henne på udviklingskurven.
Turen i bilen bruges til at præparere den unge på dagen, og turen hjem bruges til at evaluere dagen; er der situationer, den unge skal have talt igennem eller oversat samt måder, hvor vi kan arbejde med psykoedukation og mestringsstrategier, så næste dag bliver lettere.
Om det kræver 10 minutter eller 1,5 time at komme ud af døren, har vi tiden til at vente og motivere. Vi arbejder med en tilgang, hvor vi konstant mikroregulerer og møder den unge der, hvor udviklingen kan ske. I praksis kan det fx. betyde, at vi på en given dag vurderer, at den unge ikke tåler et pres om at møde på AtoB, og at vi eksempelvis i stedet kører en tur, hvor vi via samtale kan lave en strategi med den unge om, hvordan dagen efter kan håndteres, så fremmøde kan ske. På den måde arbejder vi rundt om uhensigtsmæssige undgåelsesstrategier og selvbeskyttelse og bryder systemerne med at blive hjemme, samtidig med at vi imødekommer, når nervesystemet er for belastet. 

Indgå i et udviklende ungemiljø på AtoB med eksponering for frygtede situationer

Det vil være målet, at den unge bliver en del af AtoB’s ungemiljø. I ungemiljøet vil den unge via socialt samspil og samtaler med andre unge trænes i sin mentaliseringsevne og at blive eksponeret for andres selskab. Den unge vil via psykoedukative samtaler få værktøjer til at mestre sine udfordringer ift. sine diagnose, undgåelsesstrategier og belastningsreaktioner. Den unge vil på AtoB opleve at være en positiv del af et udviklende fællesskab med andre unge og vil via sine egne holdninger og værdisæt kunne bidrage i øjenhøjde med de andre unge. Dette omsættes i AtoB således, at den unge oplever øget selvtillid samt mod på at fortsætte udviklingen i de sociale kontekster og bryde ud af den sociale angst. Det er desuden nødvendigt at tåle fællesskaber, så der kan etableres bro til et aktiv STU tilbud. 

Opøvelse i undervisningsrammer og læringsparathed

Der vil på AtoB være fokus på, at den unge opøver positive erfaringer med en undervisningsramme og tåler den. Den unge vil desuden modtage undervisning i at håndtere egen tilstand på en måde, så den ikke forhindrer den unge i at kunne opnå de uddannelsesmæssige kompetencer, som vurderes realistiske og hensigtsmæssige ift. fremtiden.

Brobygning til relevant STU tilbud

AtoB vil introducere den unge for flere trygge relationer til medarbejdere, der kan øve den unge i fortsat at have lyst og mod på, at møde nye voksne i et kommende STU tilbud. AtoB vil, i samarbejde med det øvrige netværk, bidrage til at pege på et relevant STU tilbud, hvor den unge fortsat kan udvikle sig og profitere af både fællesskab og en undervisningsramme med fagfagligt indhold. Så snart det rette STU tilbud er fundet, vil AtoB påbegynde proces med brobygning og miljøskifte, så den unge sikres et skifte, der profiteres af. I det tilfælde man fra forvaltningens side vurderer, at den unge efter endt forløb skal opstarte et STU forløb hos AtoB, vil vi kunne tilbyde lignende ovenstående forløb som et STU forløb.


» AtoB arbejder med kvalitetssikring og forpligter sig i et samarbejde på at levere følgende:
  • Månedlig statusrapport med status på ressourcer og kompetencer ift. mål og delmål, den unges progression og indsats i den kommende periode. Statusrapporten sende hver måned til UU vejleder og koordinerende sagsbehandler
  • Registrering af den unges fremmøde og deltagelse i forløbet på AtoB.
    Vi sender registreringen månedsvis til UU vejleder og koordinerende sagsbehandler i forbindelse med den månedlige statusrapport
  • Evaluerende statusrapport, anbefaling og dialog vedr. den unges muligheder på jobmarkedet og/eller videre uddannelsesforløb ved afslutning af forløbet på AtoB

Tovhold på netværket og møder

Atob påtager sig altid ansvaret og opgaven om at agere tovholder og koordinator på møder om den unges udvikling og trivsel. Vi forpligter os til følgende møder under den unges forløb:

  • Netværksmøder med den unge, forældre, UU vejleder samt sagsbehandler og eventuelle andre relevante aktører i den unges liv.
    Vi afholder netværksmøder minimum hver 6.måned
  • Udslusningsmøder og brobygningsmøder i perioden op til at den unge stopper på AtoB
  • Forældresamtaler som helhedsindsats, hvor vi tilbyder sparring ift. forældrenes strategier til at hjælpe den unge bedst muligt samt støtte op om den unges trivsel i familien.
    Vi afholder forældresamtaler med de individuelle forældre minimum 1 gang om måneden
  • Møder med andre relevante aktører. Det kan eksempelvis være bosteder eller brobygning til kommende tilbud for den unge

Hvorfor AtoB er unik i forhold til andre tilbud

AtoB er et unikt tilbud til en meget specifikke målgruppe. Dét, at vi fokuserer udelukkende på en snæver målgruppe betyder, at alt i vores dagligdag imødekommer de behov, som målgruppen har for at profitere af et forløb på AtoB og udvikle sig i en gunstig retning med vores miljøterapeutiske tilgang og i vores unikke rammer.
På AtoB arbejder vi med 1:1 normering, men ikke som et solist-tilbud. Det betyder, at vi arbejder med at hele den unge i fællesskabet, men med konstant støtte fra medarbejderne. 
En stor del af de unge, der starter på AtoB, har erfaring fra andre tilbud, hvor de har været placeret med unge, hvis udfordringer og diagnoser ikke matcher vores unge. Det resulterer som regel i yderligere nederlag og isolation samt oplevelsen af ikke at ‘passe ind’ eller tro på egne muligheder i fællesskaber.
Fælles for vores unge er, at de fortæller om, at de på AtoB for første gang oplever at spejle sig i andre unge og mødes i øjenhøjde, da de kommer med samme udfordringer og erfaringer. Det giver dem mulighed for at udvikle sig positivt i vores ungemiljø, hvor de selv bidrager til fællesskabet og ad den vej opbygger et positivt selvværd. Dette er en vigtig byggesten i at hele de unge, stabilisere nervesystemet, mindske belastningsreaktioner og udvikle tro på egne evner og fremtidsmuligheder. Med denne udvikling kan vi begynde at arbejde med at rykke grænserne for eksempelvis at indgå i undervisning og tiltag rettet mod fremtidig uddannelse og/eller beskæftigelse. 

Miljøet på AtoB er indrettet ned i de helt små detaljer, således at der tages hensyn til de massive sanseforstyrrelser, mange af de unge kommer med. Der er samtidigt tænkt nøje over, at vi både kan tage hensyn, men også arbejde strategisk med at eksponere de unge, for på sigt at rykke deres grænser for, hvad de kan tåle. 
Alt personale på AtoB er nøje castet ud fra deres faglige profiler, hvor uddannelse, erfaring og opkvalificering er en vigtig del af vores høje faglige niveau. Samtidig arbejder vi med at have forskellige profiler, også ved den helt konkrete fysiske fremtoning og facon, så vi kan matche de unge med de primære kontakter, der skaber den nødvendige ro og tryghed, men også så vi på sigt kan arbejde med at rykke den unges grænse for, hvad denne kan tåle ift. at indgå i forskellige relationer.

Visitation til AtoB

Det er sagsbehandler og unge-enheden, der skal hjælpe den unge videre i visitationsprocessen.
Når kommunen er nået til at pege på AtoB til et §85-tilbud, inviterer vi til et opstartsmøde med forældre, sagsbehandler og evt. andre aktører i den unges liv.
Vi står altid til rådighed for at svare på uddybende spørgsmål eller invitere på et besøg; det gælder både for elever, forældre og kommunen.

  • Afdelingsleder Louise Lisner
  • 81 72 44 82
  • kontakt@atob-cph.dk
Takst

Taksten på AtoB er fastsat ud fra vores helhedstilbud. Det betyder, at alt indhold er inkluderet, så som daglig kørsel mellem AtoB og bopæl, hjemmebesøg, forældrerådgivning, materialer og forplejning. 
Derudover inkluderer alle indsatser på AtoB månedlig skriftlig dokumentation til kommunen, tovhold på netværk og møder og evaluerende rapport ved afsluttende forløb med anbefalinger til den unges videre forløb.
Et §85 forløb er tilrettelagt med 1:1 normering.

  • Takst for et §85 forløb

    AtoB arbejder helhedsorienteret omkring den unge og familien. Alle forløb inkluderer derfor alle ydelser og alt forbrug, da den enkelte del ikke alene kan skabe succes i indsatsen om, og med, den unge.
    I er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål om forløb, indhold og muligt samarbejde.

Kvalitetssikring

AtoB arbejder med kvalitetssikring. Det betyder, at vi forpligter os på at levere månedlig skriftlig dokumentation, have relevant uddannet personale og arbejde med fuld synlighed omkring indsats og forløb. 

Visitation til AtoB

Det er den unges sagsbehandler på jobcenteret, der visiterer til et §85 forløb.
Kontakt os hvis du vil vide mere om muligheder for et forløb på AtoB, eller hvis du har andre spørgsmål.

  • Afdelingsleder Louise Lisner
  • 81 72 44 82
  • kontakt@atob-cph.dk
Louise AtoB